Halloween i LEGOLAND® får nyt monstertema og en helt ny aktivitet med levende monstre

Fra den 1.-30. oktober er der halloween på programmet i LEGOLAND®, og i år bliver parken invaderet af et helt nyt monstertema. Der kommer en ny monster 4D-film i LEGO® Studios og monsterfede aktiviteter for hele familien, hvor man bl.a. kan lære monstertricks i Scary School. Det hele afsluttes med et brag søndag d. 30. oktober, hvor LEGOLAND byder på et imponerende fyrværkerishow og en (u)hyggelig monsterparade, hvor gæsterne opfordres til at trække i deres egen monsterudklædning for at deltage.
Monster Mansion – ny aktivitet med levende monstre
Allerede ved indgangen til den nye aktivitet – Monster Mansion – møder gæsterne den onde heks, som vogter ved sin boblende heksekedel og leder gæsterne ind i den nye monsteraktivitet i LEGOLAND®, som er anbefalet til børn fra 7 år og op.
- Den helt store nyhed til halloween i år bliver Monster Mansion, hvor vi sammen med DYSTOPIA Entertainment, har udviklet en helt ny attraktion med levende monstre, så der er garanti for, at man bliver overrasket og udfordret undervejs. Vi glæder os til at se gæsternes reaktion på den nye aktivitet og det nye monstertema, som kommer til at være gennemgående for halloween i år, siger Stine Hegelund Ingemann Thomsen, som er senior brand manager og ansvarlig for events i LEGOLAND.
En monsterspækket gade: Monster Street
Igennem hele halloweenperioden kan man gå en tur ned ad Brick Street, der er blevet forvandlet til ’Monster Street’. Her kan gæsterne blandt andet opleve den nye 4D-film ”The Great Monster Chase”, bygge monstre af LEGO® klodser og møde de mange monstre, der lurer om hjørnet.
- Monster Street kommer til at være fyldt med aktiviteter for hele familien. Her kan man lære at opføre sig som et monster i Scary School, spise et monstermåltid, bygge sit eget LEGO® monster og gå på digital monsterjagt, fortæller Stine Hegelund Ingemann Thomsen.
Udover de nye aktiviteter byder halloween i LEGOLAND® også på den klassiske Brick or Treat aktivitet, og hele parken bliver pyntet op med masser af græskar og flotte halloweendekorationer.
Monster Mansion, Scary School og Brick or Treat kan opleves alle lørdage i oktober samt alle dage i perioden den 15.-22. oktober, hvor der også vil være åbent helt til kl. 21.00 med mulighed for at prøve udvalgte forlystelser i mørket indtil kl. 20. Se hele programmet for halloween og læs mere om de forskellige aktiviteter på LEGOLAND.dk/monster
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på +45 2030 8184 eller presse@legoland.dk
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Tusindvis af LEGOLAND® billetter doneres i anledning af World Play Day11.6.2025 12:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Verden over har tusindvis af LEGOLAND® gæster indgået en ‘legepagt’ under verdens første LEGO® Festival – nu bliver deres fælles indsats omsat til 100.000 timers leg og flere end 14.000 LEGOLAND billetter til børn i udsatte positioner.
LEGO® Koncernen inviterer børnefamilier fra Red Barnet til en dag fuld af leg i LEGOLAND®23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn hjælper børn gennem et nyt initiativ, der forvandler leg til konkret hjælp for børn i udsatte positioner i Danmark.
LEGOLAND® skyder verdens første LEGO® Festival i gang med kæmpe hjertebyg af mere end 125.000 LEGO klodser1.5.2025 13:09:42 CEST | Pressemeddelelse
Et kæmpe LEGO® hjerte markerer begyndelsen på verdens første LEGO Festival, der løber af stablen i LEGOLAND® hver weekend fra 3. maj til 8. juni.
Verdens største LEGO® butik åbner i LEGOLAND® med en eksklusiv oplevelse til de første gæster25.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig oplevelse til de 10 første gæster i køen, som får en gratis LEGO® Titanic æske og mulighed for at opleve verdens største LEGO butik før alle andre.
Verdens første LEGO® Festival kommer til LEGOLAND®5.3.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alle weekender fra d. 3. maj til d. 8. juni inviterer LEGOLAND® børn og voksne til LEGO® Festival for at fejre kreativitet, sjov og fantasi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum