Pulje på 72 mio.kr. skal øge biodiversiteten i danske vandløb og åer og sikre bedre levesteder for fisk, smådyr og planter
Tilskudsordningen kan søges af kommunerne i Danmark og finansieres delvist af EU-midler fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og delvist af nationale midler.
Direktør i Fiskeristyrelsen, Nanna Møller fortæller:
”Formålet med vandløbsrestaureringsordningen er at støtte indsatser, der kan bidrage til genopretning af gydepladser og passager for fisk, samt at forbedre forholdene for flora og fauna i øvrigt. Med åbningen af denne nye tilskudsordning håber jeg, at endnu flere kommuner vil igangsætte restaureringsprojekter for naturen og dyrelivet i de danske vandløb og åer.”
Kommunerne kan søge tilskud til vandløbsrestaureringsprojekter til og med den 2. oktober 2022. Ordningen støtter strækningsbaserede og punktbaserede restaureringer. Den giver både tilskud til forundersøgelsesprojekter og etableringsprojekter.
Se eksempler på gennemførte vandløbsrestaureringsprojekter fra tidligere tilskudsrunder:
Hjørring Kommune
I Hjørring kommune har de forbedret forholdene for fisk og planter ved at restaurere 1,5 km vandløb. Et vandløb i Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk, som før var rørlagt, er blevet åbnet, og der er blevet udlagt gydegrus og skjulesten. Dette har skabt bedre muligheder for gydning, skjul og opvækstmuligheder for yngel. På sigt forventes dette at øge ørredbestanden i vandløbet.
Aabenraa Kommune
I Aabenraa kommune har de afsluttet et projekt, som skulle forbedre tilstanden i vandløbet til gavn for fisk, planter og smådyr. Ved at opgrave sandede og bløde aflejringer samt udlægge 2.635 kubikmeter gydegrus og 109 kubikmeter større sten og skjulesten på 5,2 km af vandløbet Hvirlå, er der skabt forbedrede fysiske forhold til gydning for laks og ørreder.
Mariagerfjord Kommune
Ved at oprense bunden og derefter udlægge grus og skjulesten på en 5 km lang strækning i Korup å, har Mariagerfjord kommune skabt mere dynamik i vandløbet samt flere levesteder for smådyr og yngel og opholdssteder for ældre fisk. Samtidig har kommunen fjernet en spærring, som medvirker til fri passage for fiskene fra Mariager fjord og op igennem vandløbssystemet.
Perspektivering og afmelding:
Ansøgningsfristen er den 2. oktober 2022. Find vejledning og ansøgningsskemaer på tilskudsguiden under Vandløbsrestaurering EHFAF
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten kontaktes på tlf. (sms besvares ikke) eller e-mail
Tlf:72 18 58 05Billeder
Information om Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fiskeristyrelsen
Ny EU-støttet havnekaj skal bidrage til nordjysk havnebys udvikling3.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Havnen i Strandby har fået tilsagn til at bygge en ny auktionskaj. Tilsagnet har stor betydning – ikke blot for havnen, men for hele den nordjyske by med 2.300 indbyggere.
Til nytåret 2026 kan du svøbe dine sushiruller i tang fra danske farvande27.12.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Projekt ’Nordisk nori’ har fået tilsagn til at starte en produktion af noritang op herhjemme. Lykkes det, vil man blandt andet kunne spare den lange og klimatunge transport fra Asien til Danmark.
Havets bacon eller linsedeller? Her er fem gode alternativer til de klassiske julefrokostretter21.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er heldigvis stadig et par julefrokoster tilbage i år for de fleste af os. Derfor giver vi dig her på falderebet fem spændende alternativer til de klassiske julefrokostretter – som ikke rimer på sild og flæskesteg.
650.000 danske juletræer har kurs mod de britiske julestuer4.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år eksporterer Danmark omkring 650.000 juletræer til Storbritannien. Men før et juletræ kan sendes afsted til Storbritannien, skal træet igennem en juletræskontrol. I år har briterne udvidet kontrolkravet, så der er ekstra travlt for Landbrugs- og Fiskeristyrelsen juletræskontrollører, der udfører plantesundhedskontrol og udsteder plantesundhedscertifikat til juletræerne, før de får lov til at komme til de britiske øer.
Ny proteinrig græs-is skal give patienter på landets hospitaler kræfterne tilbage15.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Snart kan danskere med behov for ekstra næring få serveret is lavet på proteinrigt kløvergræs. Et hold af danske universitetsforskere har nemlig fundet en løsning på, hvordan man kan bruge græsset og dets proteiner til at lave ekstra næringsrige fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum