Elever fra Furesø Musikskole spiller koncert med DR Big Band
16.9.2022 13:21:12 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Musikskole har fastlagt en 3 årig strategi, som har til hensigt at sætte spot på udvalgte instrumenter. Startskuddet lød i foråret med ”Danmarks første Harpefestival” og nu i samarbejdet med DR er det Big Bandets mange instrumenter som fx trompet, saxofon, basun og rytmegruppe, der står i rampelyset.
”Vi oplever at Furesø Kommunes børn og unge flokkes om musikskolens mange tilbud, men oftest også omkring de samme velkendte instrumenter som guitar og klaver. Vi prøver med denne indsats at udbrede kendskabet til flere instrumenttyper via skole- og koncertprojekter som dette” fortæller musikskoleleder ved Furesø Musikskole, Jes Gram.
Der øves med andre ord på højtryk i disse dage blandt eleverne fra Furesø Musikskole. Som led i projektet får musikskolen blandt andet besøg af 4 faste musikere fra DR Big Bandet, som kommer ud og øver sammen med eleverne op til koncerten.
”Det er vanvittigt udviklende for den enkelte elev at møde professionelle musikere fra øverste hylde. Det giver motivation for at yde lidt ekstra i det daglige arbejde, og suset fra oplevelsen af at optræde på scenen sammen med disse musikere, vil eleverne tage med sig for altid”, siger Jes Gram.
På Musikskolen vægtes sammenspil generelt højt, da det sociale aspekt af at lave musik sammen har stor betydning for det enkelte barn. Færdigheder, som at lytte til hinanden og samarbejde for et fælles udtryk eller optræden, rækker udover det at beskæftige sig med musik og ind i mange andre aspekter af livet.
Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt, har sin billet klar og glæder sig til en festlig aften: ”Man kan da ikke blive i andet end godt humør, når genskinnet i blæseinstrumenterne stråler om kap med stolte og smilende børneansigter. Og det er en helt fantastisk mulighed for Furesøs børn, det her. Fælles oplevelser har betydning for sammenhængskraften og kontakten med verden uden om os. I Furesø ønsker vi at styrke samarbejdet lige netop mellem det professionelle kulturmiljø om at skabe oplevelser, indsigt og udsyn. At DR Big Band siger ja til sådan et samarbejde om talentudvikling vidner om det høje niveau blandt kulturinstitutionerne i Furesø Kommune”
Et ønske for fremtiden er, at Furesø Musikskole på sigt kan starte sit eget Big Band og på den måde bidrage til fødekæden i det danske musikmiljø. Frøene skulle med dette projekt gerne være sået.
Billetterne koster 50 kr. inkl. gebyrer og garderobe og kan købes på galaksen.dk
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Jes Gram
Leder af Furesø Musikskolen
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kom og diskuter dilemmaer med politikere den 9. juni22.5.2026 13:06:45 CEST | Pressemeddelelse
Skal rabat til seniorer fjernes og kanaliseres til skoleområdet? Skal skolerne omlægge arbejdet, så flere børn kan blive en del af de almene fællesskaber? Skal Furesø have flere virksomheder og dermed flere indtægter til velfærd selvom, det kan betyde færre naturarealer? Furesø Byråd inviterer: Kom og diskuter dilemmaer den 9. juni. Det er første skridt i budgetprocessen.
Nyt initiativ skal gøre det lettere at finde vej ind i fællesskaber21.5.2026 11:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Furesø er blevet Fællesskabsby. Nu går lokalsamfundet sammen om at gøre det lettere for borgere at finde vej ind i byens mange fællesskaber og sociale netværk – med en Fællesskabsguide til at samle trådene.
Vi fylder de sidste hold. Skal du være med til årets sommerferieaktiviteter?12.5.2026 13:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til årets sommerferieaktiviteter for børn og unge i Furesø åbnede i søndags, og der har været run på. Nu åbner vi også for restpladser.
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
