Forsyningskrise: Folketingspolitikere besøger fynsk savværk
Pressen inviteres til en tur i skoven og på savværksbesøg,
mandag den 19. september 2022 kl. 9.00,
Kaj Lykkesvej 13, Korinth, 5600 Faaborg
Det er PA Savværk, Træ- og Møbelindustrien i DI og Danske Maskinstationer og Entreprenører der inviterer til en tur i en dansk klimaskov og til en rundvisning på savværket. Planen er, at politikerne skal blive klogere på bæredygtig træproduktion hvor der tages hensyn til biodiversiteten, og hvorfor skoven er et af vores bedste værktøjer til at løse klimakrisen. På skovturen er der debat om, hvordan politiske beslutninger påvirker forsyningssikkerheden for træ i Danmark og der er mulighed for at deltage i en diskussion om fremtidens skovbrug i Danmark.
Dagens program
09.00-09.15 Mødetid og omstigning til terrængående biler
(husk fodtøj, der egner sig til en tur i skoven)
09.30-10.45 Skovtur
Ved skovejer Ditlev Berner
- Skovning af kævler og tømmer
- Foryngelse og plantning af ny skov – tidshorisont fra plantning til fældning
- Naturen har også plads i produktionsskoven
11.00-12.00 Rundvisning på PA Savværk
Ved indehaver og direktør Kim Axelsen
- Fra råtræ til planker og møbeltræ
- Udnyttelse af restprodukter
- Fælles bud på fremtiden for dansk skovbrug
Kontakter
Yderligere oplysninger og tilmelding fra pressen: chefkonsulent Simon Auken Beck, tlf. 2671 9651, e-mail siab@di.dk
Billeder
Information om Træ- og Møbelindustrien
Følg pressemeddelelser fra Træ- og Møbelindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Træ- og Møbelindustrien
Erhvervsorganisationer: Plant 250.000 fodboldbaner med skov og brug træet – for klimaets skyld22.1.2024 09:05:37 CET | Pressemeddelelse
250.000 fodboldbaner fyldt med træer – et areal der svarer til det meste af Fyn – så meget ny skov kan for alvor sætte skub i den grønne omstilling. Men vi skal i gang nu, og så skal vi anvende meget mere træ i samfundet.
Træ- og Møbelindustrien har fået ny bestyrelse20.6.2023 12:05:44 CEST | Pressemeddelelse
Brancheforeningen for 300 danske træ- og møbelvirksomheder, Træ- og Møbelindustrien, som er en del af DI, har på sin årlige generalforsamling tirsdag den 20. juni valgt tre nye medlemmer ind i foreningens bestyrelse.
Folketingspolitikere besøger savværk i Ribe for at se, hvordan træ kan bidrage til et bedre klima18.10.2022 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere skov er en af de vigtigste løsninger på klimakrisen, som er et af folketingsvalgets store temaer. Derfor tager en række folketingspolitikere, kandidater og lokalpolitikere på besøg hos savværket Dansk Træemballage i Ribe og i en dansk klimaskov.
Træmangel skaber klimaproblemer: Danmarks selvforsyningsgrad af bæredygtigt træ skal fordobles30.8.2022 10:26:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark mangler bæredygtigt træ, og det er et stort klimaproblem. For træ er helt uundværligt for fremstillingen af klimavenlige bygninger, boliger og møbler. Træmanglen kalder derfor på en hurtig og langsigtet politisk handling. Brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien (TMI) i DI ser et akut behov for en ny, ambitiøs skovplan, der skal fordoble Danmarks selvforsyning af bæredygtigt træ. Det skal ske ved at etablere 125.000 ha ny skov frem mod 2030 og ved at tilpasse modellen for urørt skov, så man ikke lukker ned for vigtig dansk træproduktion.
Politikere besøger Hvalsø Savværk18.8.2022 12:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Forsyningskrisen har også ramt træ- og møbelbranchen, en branche der ellers har en del af løsningen på klimakrisen. Det er baggrunden for at en række folketingspolitikere, kandidater og lokalpolitikere besøger Hvalsø Savværk og en dansk klimaskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum