Ny CMO til FDB Møbler
Den 1. august 2022 bød FDB Møbler Katja Falkenberg velkommen som ny CMO. Fremadrettet skal Katja – med et stærk team af medarbejdere i ryggen – lede den 80 år gamle møbel- og designvirksomhed ud på det internationale marked og videre ind i det digitale.
Gennem de seneste 10 år har Katja Falkenberg arbejdet som hhv. Brand Director og Chief Marketing Officer for danske designbrands som Fredericia Furniture, MENU, Lyngby porcelæn og Karakter. Her har hun været tæt involveret i både strategi, kuratering, branding, porteføljestyring, go-to-market, visuel identitet og e-commerce.
“Katja kommer med en solid erfaring indenfor design. Hun har et skarpt øje for kommercielle løsninger og har et imponerende CV, når det kommer til at skabe resultater. Så vi er enormt glade for at have hende med ombord hos FDB Møbler,” siger CEO, Ole Kiel.
Klassikerne skal også nå de yngre målgrupper
FDB Møbler står overfor en stor strategisk satsning med at internationalisere, digitalisere og etablere FDB Møbler indenfor forskellige segmenter. Herunder skal brandet også positioneres stærkere i en yngre målgruppe, som ikke er vokset op med FDBs bæredygtige møbeldesign på samme måde som ældre generationer.
“Det er en spændende opgave, jeg er gået ind til hos FDB Møbler”, siger Katja Falkenberg og fortsætter: “Vi sidder på en helt særlig del af dansk design- og kulturarv, og jeg har altid været fascineret af FDBs historie
– dels det enorme bagkatalog med klassisk design, og fokusset på ansvarlighed, men i særdeleshed også hele andelstanken, hvor vi hylder fællesskabet. Det, synes jeg, er mere relevant i dag end nogensinde før. Der venter en spændende rejse, som jeg ser frem til at være en del af.”
Om FDB Møbler
Da FDB-tegnestuen åbnede i 1942, var det med Børge Mogensen som kreativ leder. FDB Møbler er siden moderniseret, og produktporteføljen indeholder nu også meget andet end de klassiske møbler, men filosofien er stadig gennemsyret af Børge Mogensen – og hans vision om, at møbler skal være til glæde og gavn i mennesker liv. Gode kvalitetsmaterialer, solidt håndværk og stærke møbler, der kan holde til det liv, der bliver levet i dem. Følg med på @fdbmobler, og se alle produkterne på fdbmobler.dk
Kontakt
For spørgsmål og evt. tilhørende billedmateriale, kontakt venligst CEO Ole Kiel på ole.kiel@fdbmobler.dk
Vedhæftede filer
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
SuperBrugsen og Kvickly i helt nyt samarbejde med DR Salg om årets julekalender, Theo & Den Magiske Talisman30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SuperBrugsen og Kvickly har i tæt samarbejde med DR Salg udviklet en aktivitetsbog til børn, der udfolder årets julekalender. Med bogen følger kuponer, som man bruger til løbende at hente gratis gaver i ens lokale butik. Som noget nyt behøver man altså ikke foretage køb i butikken for at samle. Gaverne kan være klistermærker og klip-ud-figurer, som bruges til at udføre bogens aktiviteter og fuldende bogen.
Coop klar med hidtil største kampagne for eget varemærke19.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
” Det kræver lidt mere at være vare i Coop”. Det er overskriften for den hidtil mest omfattende kampagne for Coops største eget varemærke, der hedder Coop, som omfatter cirka 3000 forskellige varer i de fleste kategorier. Fra i dag og i de kommende uger kan man møde budskabet på plakater i byer over hele landet, på TV, i dagblade, sociale medier mv. ”Med kampagnen vil vi gerne pege på det, der er en central del af Coops DNA, nemlig at vi på mange varer gør os ekstra umage på kundernes vegne, så de får kvalitet for pengene, når de køber Coops egne varemærker,” siger senior marketingchef Heidi Kessler, Coop. Kampagnen, der er udarbejdet sammen med Republica, viser med eksempler, nogle af de kvaliteter, der er ved varer, der bærer Coop-navnet. Det gælder konservesdåserne, hvor dåserne i Coops eget mærke er uden hormonforstyrrende bisphenoler. Ja, faktisk er det 10 år siden, at Coop indførte et forbud. Ikke fordi vi skulle, men fordi det var rigtigt. Først fra i år og med implementering he
Brugsen butik nummer 100 åbnet18.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største kæde af lokale nærbutikker har nu konverteret butik nummer 100 fra Dagli´Brugsen til Brugsen. Det er sket i Brylle på Fyn. Over de kommende 15 måneder vil yderligere 170 butikker bliver bygget om til Brugsen. Dermed vil alle kædens 270 butikker være moderniseret med fælles navn ved udgangen af 2026. ”Kunderne tager rigtig godt imod de moderniserede butikker. Samtidig vækker det både stolthed og glæde blandt vores mange erfarne medarbejdere, når Brugsen navnet vender tilbage på butikkernes facader. Det betyder samtidig at vi igen kan sige; Vi mødes i Brugsen,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Kæden er især stærk i mindre samfund, hvor det ofte er byens sidste butik. Men i løbet af seneste to år har Brugsen også forbedret sin position i det centrale København efter overtagelse af 12 tidligere Irma-butikker. 11 ud af 12 af butikkerne har i dag en større omsætning end da de var Irma-butikker. Den 3. oktober åbner Brugsen en helt ny butik på Hellerup Station,
Coop og BOFA tester nyt løsmarked med genbrugsemballager12.9.2025 09:31:19 CEST | Pressemeddelelse
Kvickly Rønne, EU-projektet RELOOPED og det bornholmske affaldsselskab BOFA giver kunderne mulighed for at købe pasta, havregryn og andre tørvarer i løsvægt.
Vinderne af Produktprisen og Irma-Prisen 2025 er fundet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol over Gudhjem har, sammen med Kvickly og SuperBrugsen, igen sat dansk madiværksætteri i centrum med kåringen af vinderne i Produktprisen og den nye Irma-Prisen 2025, hvor vinderen nu kan se frem til at indgå i Irma-vareserien. Den spændende finale fandt sted på Coops hovedkontor i Albertslund, hvor lokale producenter med fokus på innovation, kvalitet og smag inden for kategorierne MAD, DRIKKE, KONFEKTURE og INNOVATION blev hyldet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum