Julie M. Days nye fantasyroman udkommer op til Fantasyfestivallen

I fantasyserien Sagakvartettens andet bind skruer Julie M. Day for alvor op for spændingen. Zola er flygtet fra beduinerne sammen med sin bror. Efter en farefuld færd over Salthavet, venter nye, grufulde udfordringer på hende. Snart står hun over for den største prøvelse til dato. Kan hun holde sin bror i sikkerhed og samtidig jagte den hævn, hun længes efter?
Efter at være blevet skilt fra sine søstre befinder Yara sig nu som ufrivillig gæst på slottet i Nordskrone, hvor det er meningen, at hun skal oplæres af rigets øverste medicas. Men er hun parat til at betale den pris, der følger med?
I Eiksdalen eskalerer tingene, da Philip bliver beskyldt for en ugerning, han ikke har begået. Nu må han vælge mellem at følge sit moralske kompas eller sin barmhjertighed. Taran er – uvidende om Philips kvaler – på vej til hovedstaden sammen med sit kompagni. På rejsen får han en ny fjende, der vil gøre alt for at knække ham, og Taran må kæmpe for at holde sig på god fod med sin overordnede, løjtnant Rulf Hunter.
Efter at være blevet gift mod sin vilje er Kronprins Cassius vendt hjem, og intet er, som han gerne ville have det. Det eneste, der holder hans humør oppe, er håbet om, at hans mest betroede livvagt skal lykkes med den mission, han er sendt ud på ...
Julie M. Day folder endnu en del af sit storslåede eventyr om magt, magi og dystre kræfter ud i fantasyserien Sagakvartetten. Et eventyr, der er skrevet til unge og voksne, der holder af at se Game of Thrones.
Udover at være fantasyforfatter er Julie M. Day også initiativtager til bevægelsen #meredanskfantasy, der er med til at sætte fokus på de dygtige danske forfattere, der findes inden for den populære og voksende genre, der absolut ikke er forbeholdt børn.
Hun bor lidt uden for Horsens sammen med sine to drenge.
Julie M. Day deltager i Fantasyfestivallen 2022, hvor hun blandt andet signerer bøger og holder reception i anledning af udgivelsen. Fantasyfestivallen afholdes i Esbjerg i weekenden d. 17. – 18. september.
Fakta om bogen
Forfatter: Af ild og vind – Sagakvartetten 2
Forfatter: Julie M. Day
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740674781
Sidetal: 470
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 16. september 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny bog fortæller historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde15.12.2025 08:39:00 CET | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Olav de Linde udgiver nu sammen med forlaget Turbine den første samlede fortælling om virksomhedens 50 år lange historie – og om manden bag, entreprenøren Olav de Linde. Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden – Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger giver et unikt indblik i en virksomhed, der har sat markante spor i Aarhus, Odense og København – både fysisk og kulturelt.
Minoritetskvinder tager del i samfundet20.11.2025 09:17:00 CET | Pressemeddelelse
I bogen Globale kvindefortællinger i Danmark tegner Hanne Fabricius 21 portrætter af stærke kvinder, der alle har minoritetsbaggrund og bidrager positivt til det danske samfund. De har hver især kæmpet for deres plads, og blandt kvinderne findes akademikere, iværksættere og en folketingspolitiker.
Raquel Rastenni hyldes i en ny biografi13.11.2025 13:13:02 CET | Pressemeddelelse
Journalist og forfatter Torben Kitaj har som den første skrevet en biografi om Raquel Rastenni, hvis stemme fyldte de danske hjem i 1950’erne og 60’erne, når radioprogrammet Giro 413 blev sendt. Her var det ofte Raquel Rastennis popsange, der blev ønsket af lytterne.
Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog13.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


