Det er god business at tænke børnerettigheder ind i sin virksomhedspraksis
15.9.2022 00:01:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

IKEA, Pandora og Nokia er blandt de i alt 17 virksomheder, der er på gæstelisten, når UNICEF Danmark og LEGO Group i dag er værter ved en online rundbordskonference. Her mødes repræsentanter fra nogle af nordens største virksomheder for at udveksle erfaringer om beskyttelse og fremme af børns rettigheder i deres virksomhedspraksis.
Det er i år ti år siden, at UNICEF var med til at nedfæste ti globale principper for, hvordan virksomheder kan være med til at sikre børns rettigheder. De såkaldte CRB-principper, Children's Rights and Business, udstikker blandt andet retningslinjer for, hvordan man laver ansvarlig markedsføring til børn, hvordan man som virksomhed begrænser sit klimaaftryk af hensyn til børn og kommende generationer, og hvordan man sikrer sine ansatte gode, familievenlige vilkår gennem hele værdikæden - også i de producerende led. For eksempel i forbindelse med barsel.
I de ti år er der sket meget, og virksomheder har i dag endnu større indvirkning på børns sikkerhed og velbefindende. Derfor er det vigtigt at have børns rettigheder for øje og at dele erfaringer, inspiration, ideer og viden om, hvordan virksomheder både kan beskytte og fremme børns rettigheder. Det er UNICEF Danmarks håb, at flere virksomheder vil tænke principperne for børnerettigheder ind i deres CSR og ESG-strategier:
”Det er både sund fornuft og god forretning at tænke børns rettigheder ind i sin forretningspraksis. Det er der virksomheder, der allerede gør, og deres erfaringer og viden vil vi gerne være med til at dele, så endnu flere fremover vil tage større ansvar for børns rettigheder. Vi skal have åbnet øjnene for de forretningsmæssige fordele, der er ved at være en ansvarlig virksomhed, hvad angår børns rettigheder. Hvis ens ansatte har et arbejdsliv, der harmonerer med et familieliv, vil de typisk være mere dedikerede og blive længere i virksomheden,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, forud for dagens rundbordskonference.
LEGO var en af de første virksomheder til at tage principperne til sig i 2013:
”I LEGO har vi kastet os helhjertet ind i at efterleve de ti principper for Children’s Rights and Business. Som virksomhed har vi et ansvar for at sikre, at når vi har kontakt med børn, sætter vi deres interesser først, respekterer deres rettigheder og støtter deres trivsel. Siden 2015 er vi gået sammen med UNICEF som fortalere for principperne til inspiration for andre virksomheder,” siger Marie Enemark Olsen, direktør for Responsible Child Engagement hos LEGO Group
Dagens konference er den første af i alt fire. Der vil være et overordnet fokus på online marketing, databeskyttelse af børn og digitale produkter og designs. Næste konference handler om klima. Den afholdes den 18. oktober, og her er det den svenske UNICEF-komité og IKEA, der er værter.
Kontakter
Line KørnerPressemedarbejder, UNICEF Danmark
Tlf:30952379lkoerner@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

