MEN HVAD MÅ VI SÅ?

Danmark er internationalt kendt for sin tradition for humoristisk kunst til børn, i bøger, tv, teater, tegninger og film.
Det er en tradition, vi er stolte af. Også når værkerne er frække og udfordrende.
Som når Onkel Reje slås med ninjaer og bliver cancelled af Google, fordi han er for voldelig. Eller når figuren “John Dillermand” vækker furore fra Sydamerika til Norge på grund af sin lange rød- og hvidstribede diller.
“Men hvad må vi så?” kunne man spørge – med et citat fra børnesangen “Fy fy skamme”. Og det gør STORM i en ny særudstilling om humor i kunst til børn.
Udstillingen åbner den 8. oktober.
En legende udstilling
Men hvad må vi så? inviterer nye generationer ind på STORM til en legende udstilling, på deres præmisser. Her hænger værkerne ikke nødvendigvis på væggene, og man må gerne pille og deltage, snakke og grine højt og larmende, hvis trangen melder sig.
Børnene og de voksne træder ind i hjemlige omgivelser: i et køkken, en stue og et badeværelse, det hele skabt af scenograferne Sir Grand Lear. Men noget er alligevel anderledes. For der er ord på bordet, der er vendt op og ned på tingene i køkkenet og der er frit lejde til at være fræk på toilettet. Besøget rundes af i museets hyggelige lille biograf, hvor man sammen kan se klip fra tre generationers børne-tv.
I udstillingen vil man også kunne opleve nogle af Ib Spang Olsens originale tegninger fra klassikeren “Halfdans ABC”. Anders Morgenthalers tegninger fra bøgerne om “Røv”, samt Julie Kyhls finurlige illustrationer fra bogen “De artigste børn i verden”af Josefine Ottesen.
Og så har STORM den glæde at kunne vise nogle af Ole Lund Kierkegaards kendte tegninger fra hans bøger “Gummi-Tarzan”, “Otto er et næsehorn” og “Orla Frøsnapper”. Tegningerne har ikke tidligere været udstillet.
Det har Onkel Rejes gravide mave fra den seneste sæson af den populære Ramasjang-serie heller ikke. Men nu får man chancen for at se denne vigtige rekvisit fra afsnittene om “Onkel Rejes fede sommerferie”.
Hvorfor betyder humor så meget for os?
Ifølge forskning på området synes børn, at det er vigtigt, at deres venner har humor. Derfor ser STORM udstillingen Men hvad må vi så? som et casestudie i, hvad humor er for børn og voksne, og som et oplæg til en snak om, hvorfor humor spiller så væsentlig en rolle for vores måde at være sammen- og indgå i fællesskaber på.
Nøgleord
Kontakter
For mere information om udstillingen kontakt Frederiksbergmuseernes formidlingschef Sidsel Risted Staun
M: + 4530738004, srs@frederiksbergmuseerne.dk
Billeder
Information om Frederiksbergmuseerne

c/o Møstings Hus, Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg
+45 69 13 80 90https://frederiksbergmuseerne.dk/
Men hvad må vi så?
En udstilling om humor for børn
8. oktober 2022 - 31. oktober 2023
STORM
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg
Åbningstider
Tirsdag-fredag: 11-18
Lørdag-søndag: 11-17
Mandag: lukket
Entré: børn og unge under 18 år gratis. Voksne kr. 75.
STORM er en del af Frederiksbergmuseerne, som også består af Cisternerne, Bakkehuset og Møstings.
Følg pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederiksbergmuseerne
Fra Oehlenschlägers morgenkåbe til H.C. Andersens trøsteseddel – ny jubilæumsudstilling i Bakkehuset2.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
4. juni 2025 – 25. januar 2026 Hvad har Adam Oehlenschlägers morgenkåbe og Christian Molbechs mundkop til fælles, og hvilken trøst kunne H.C. Andersen finde i sin trøsteseddel? Det og meget mere kan publikum opleve i jubilæumsudstillingen ’Stemmer fra stuerne’, hvor sjældent viste, finurlige og dybt personlige genstande bringer historien om Bakkehuset til live.
Ny udstilling på STORM kaster et kritisk blik på latterens magt – og hvordan humor har formet synet på kvinder i dansk scenekunst.1.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16. maj 2025 – 30. august 2026 Latter er magt. Med vores latter definerer vi, hvad der er sjovt – og hvad der ikke er. Latteren afspejler og forstærker vores fælles værdier. Latteren er med til at bestemme, hvordan vi ser på visse emner. Det gælder også synet på kvinder. STORM – Museet for humor og satire – åbner en tankevækkende udstilling, der undersøger hvordan humor gennem 125 år har formet kvinderoller og magtstrukturer i dansk scenekunst.
Ny kunstudstilling af Christine Overvad Hansen udforsker den psykiske volds faresignaler og deres forveksling med tegn på kærlighed27.3.2025 08:54:35 CET | Pressemeddelelse
Med udstillingen No One’s Gonna Love You Like I Do gør billedkunstner Christine Overvad Hansen en tabuiseret samfundsproblematik nærværende. Udstillingen, der åbner i Møstings, undersøger hvordan faresignalerne på psykisk vold fejlagtigt kan forveksles med tegn på kærlighed – både i nære relationer og i samfundet. Møstings, 12. april - 15. juni 2025. Fernisering fredag 11. april kl. 17-19.
Jakob Kudsk Steensen: Psychosphere19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
16. marts – 30. november 2025 For milliarder af år siden opstod liv i vulkanske åbninger dybt under havets overflade. Denne proces, kendt som abiogenese – teorien om, at liv kan opstå fra ikke-organisk materiale – danner udgangspunktet for Jakob Kudsk Steensens totalinstallation Psychosphere. Udstillingen, skabt på baggrund af kunstnerens eget feltarbejde, forvandler Cisternernes underjordiske rum til en portal til dybhavet. Her smelter videoprojektioner, lyd, lys og skulpturer sammen i en fortælling om den forbundethed, som alle levende arter på Jorden deler.
Ny direktør til Frederiksbergmuseerne7.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksbergmuseerne har udnævnt Christine Buhl Andersen som ny museumsdirektør, med tiltrædelse den 1. marts 2025. Hun vil stå i spidsen for udviklingen af de fire udstillingssteder: Cisternerne, Bakkehuset, STORM og Møstings.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum