Danmark og Rwanda enige om fælles erklæring
9.9.2022 10:05:11 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen samt Rwandas udenrigsminister Vincent Biruta og flygtningeminister Marie Solange Kayisire er blevet enige om en politisk erklæring, der understreger ønsket om at styrke samarbejdet yderligere inden for asyl- og migrationsområdet. Erklæringen understreger den fælles ambition om at etablere en mekanisme for overførsel af asylansøgere fra Danmark med henblik på asylbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i Rwanda.
Erklæringen bekræfter, at både Danmark og Rwanda ser det nuværende asylsystem som dysfunktionelt. Ofte bliver de mest udsatte flygtninge i konfliktzonerne og nærområderne, mens kun flygtninge og migranter med ressourcer nok til at benytte sig af menneskesmuglere har mulighed for at rejse.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Jeg er meget glad for, at vi er blevet enige om en fælles erklæring med Rwanda, som bekræfter, at det er vores ambition at etablere en mekanisme, hvor asylansøgere kan blive overført fra Danmark til Rwanda.
Vi arbejder hårdt på at kunne skabe et mere retfærdigt asylsystem, og vi har hele tiden taget nye skridt. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke haster noget igennem, men i stedet laver et grundigt stykke arbejde og når frem til en aftale i overensstemmelse med Danmark og Rwandas internationale forpligtelser.
Vi skal sikre, at flygtninge kommer til Europa ud fra humanitære hensyn som eksempelvis FN’s kvoteflygtningesystem og ikke ud fra, hvem der kan betale en menneskesmugler og tage den farlige rejse over Middelhavet.”
Minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen udtaler:
”Der er et enormt behov for at tænke i helt nye baner for at skabe en bæredygtig løsning, hvor vi som internationalt samfund formår at hjælpe flere flygtninge end i dag. Det gør vi ved at sætte ind med hjælp der, hvor vi kan hjælpe flest, og hvor langt de fleste af verdens flygtninge opholder sig, nemlig i deres nærområder.
Samtidig skal vi sætte ind over for den irregulære migration ved at skabe håb og muligheder i udviklingslande og skrøbelige lande og ved at udvikle et mere retfærdigt og humant asylsystem, der gør op med den kyniske menneskesmugling.”
Læs erklæringen (nyt vindue åbner)
For yderligere information:
Udenrigsministeriets pressevagt +45 67 97 92 47 (ikke sms)
Udlændinge- og integrationsministeriets pressevagt +45 61 98 32 90 (ikke sms)
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.2.2026 09:30:00 CET | Press release
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 18. februar kl. 11.45.
De nordiske lande drøfter opdatering af Helsingforsaftalen17.2.2026 15:03:45 CET | Pressemeddelelse
De otte nordiske samarbejdsministre fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland mødes i morgen i København til det første ministermøde under Danmark og Færøernes formandskab for Nordisk Ministerråd.
Udenrigsministeren åbner Danmarks ambassade i Rwanda14.2.2026 15:15:36 CET | Pressemeddelelse
Den 15.-16. februar besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Rwanda, hvor han vil markere åbningen af Danmarks nye ambassade i Kigali.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltager ved sikkerhedskonferencen i München13.2.2026 09:47:30 CET | Pressemeddelelse
Sammen med statsministeren og forsvarsministeren vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltage ved den årlige sikkerhedskonference i München, der i år afvikles fra 13.-15. februar.
Dansk eksport i december 202510.2.2026 10:02:54 CET | Pressemeddelelse
I december 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,3 pct. i forhold til november. På årsbasis, dvs. hele 2025 i forhold til 2024, steg dansk eksport af varer og tjenester med 3,7 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
