Mona Striib sender advarsel til Christiansborg efter møde med 1.200 tillidsfolk
7.9.2022 14:58:03 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Forbundsformanden for FOAs 173.000 medlemmer sender en advarsel til politikerne på Christiansborg. Det sker efter i to døgn at have debatteret løn med flere end 1.200 tillidsvalgte i FOA.
- Det er på tide, at alle vågner helt op. Løndebatten har det seneste år taget et kvantespring i vores medlemmers bevidsthed. Der er en meget stærk følelse af, at samfundet ikke anerkender værdien af velfærdsarbejdet. Jeg siger det, fordi jeg ser det som en rød lampe, der bør lyse på enhver regerings bord. Det kalder på handling – også politisk, siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
- Uanset regeringens fremtidige farve, vil man i årene fremover arve en kæmpe udfordring med stigende frustration og utilfredshed blandt mange offentlige velfærdsgrupper. Den næres af en virkelighed, hvor arbejdsvilkårene er pressede, og hvor velfærdsarbejdspladser har ekstremt svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med kollegaer. Løn og gode arbejdsvilkår er en vigtig del af løsningen, siger Mona Striib.
- Når vi holder løntræf med 1.200 tillidsvalgte, får vi en meget nøjagtig strømpil på den stemning, der er ude på de danske arbejdspladser, hvor FOA organiserer medarbejderne. Min advarsel til alle politikerne – i blå som rød blok – er, at det er på høje tid at udvise den berømte rettidige omhu på velfærdsområdet. Det handler bl.a. om at turde tale om at sikre en større økonomisk ramme til de velfærdmedarbejdere, der er behov for at tiltrække, som lønmæssigt halter langt efter andre grupper i det offentlige.
- Hvis jeg tager noget med mig fra løntræffet og to dages debat om løn, så er det, at løn i dén grad spiller en rolle for vores medlemmer, når de taler om at føle sig anerkendt, og når de taler om at kunne rekruttere og fastholde i de mange forskellige velfærdsjob. Udfordringen kan ikke trylles væk. Utilfredsheden kan ikke ignoreres – uanset om ens politiske blod er blåt eller rødt.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Klaus LangePresse- og informationschefFOA
Tlf:31612787klaus@foa.dkInformation om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
