Årets Julemærke hylder H.M. Dronningens Regeringsjubilæum
![Niels Ditlev er årets Julemærkekunster 2022.](/data/images/00820/f77e5896-c6ef-44cf-a888-abb0e3cdd24a-w_720.jpg)
Kongehuset og Julemærket har altid været tæt forbundne. Siden Dronning Louise prydede det første Julemærke helt tilbage i 1904, har der med mellemrum været kongelige på Julemærket. Og hele tre gange har H.M. Dronningen tegnet motivet til Julemærket.
Derfor er det helt oplagt, at Julemærket 2022 både markerer H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum og Fredensborg Slots 300-års jubilæum.
Motivet er inspireret af elementer fra de tre Julemærker, som Dronningen har tegnet. i hhv. 1970, 2003 og 2015 kombineret med en illustration af Fredensborg Slot. Julemærket har fået titlen ”En Julehilsen med Hjertet”
Kunstner har selv været på Julemærkehjem
Årets Julemærkekunstner er illustratoren Niels Ditlev. Han er uddannet reklametegner og er bl.a. kendt for sine plakater, der stilmæssigt minder om de klassiske reklameplakater fra starten af 1900-tallet. På årets Julemærke har han valgt en grafisk stil, der ligner papirklip, og som leder tankerne hen på juleklip.
Niels Ditlev har et ganske særligt forhold til Julemærkehjemmene. Han har nemlig selv som barn været på Julemærkehjem.
”Det er en stor ære for mig at få lov til at udvikle Julemærket 2022, Jeg har nemlig selv været på ophold på Julemærkehjemmet Hobro i 1962. Denne kærlige oplevelse i en ellers vanskelig barndom har sat sit positive præg på min opvækst. Og nu har jeg fået en mulighed for at kunne give noget tilbage”, fortæller han.
Julemærket offentliggøres 31. oktober
Hvordan Julemærket 2022 ser ud, bliver først endeligt afsløret om eftermiddagen mandag d. 31. oktober 2022 på Københavns Rådhus. Her vil både H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsessen, der er protektor for Julemærkefonden, præsentere Julemærket.
Samme dag kan det købes online på julemærket.dk, og dagen efter er det tilgængeligt i de fleste af landets dagligvarebutikker, boghandlere, og hos Kop & Kande. Prisen for et ark er 85 kr. Derudover kan man købe hæfter, julekort og gavemærker med motivet.
Som altid går overskuddet fra salget til de fem Julemærkehjem. På Julemærkehjemmene hjælper vi hvert år op mod 1.000 børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, føler sig alene og ikke tror på, de er noget værd. Under et ophold bliver de del af et fællesskab med støtte fra både børn og voksne. Vi hjælper dem med at styrke deres selvværd og lærer dem nye måder at se sig selv og verden på.
Niels Ditlev
- Født 1957 – 65 år
- Uddannet reklametegner
- Har lavet design for blandt andet Carlsberg, DSB, Tivoli og Det Ny Teater.
- Har tidligere modtaget Guldkornet, en pris der hylder kreativitet i reklamebranchen.
Julemærket 2022
- Årets mærke er nr. 119 i en række, der er udkommet lige siden 1904
- Overskuddet går til at hjælpe børn på Julemærkehjemmene
- Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem i Danmark
- Børn på Julemærkehjem kæmper med mistrivsel, mobning, ensomhed og lavt selvværd
- Salget af Julemærker dækker cirka en tiendedel af udgifterne til at drive Julemærkehjemmene
- Julemærkehjemmene modtager kun 2,8 % i offentligt tilskud og er helt afhængige af indsamlede midler.
Kontakter
Thomas ElmegårdPresse- og kommunikationsmedarbejder
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
![Niels Ditlev er årets Julemærkekunster 2022.](/data/images/00820/f77e5896-c6ef-44cf-a888-abb0e3cdd24a-w_240.jpg)
![Niels Ditlev er årets Julemærkekunster 2022.](/data/images/00417/477e1378-254d-4288-a506-df511f0d0cf4-w_240.jpg)
![Som altid går overskuddet fra salget af Julemærket til de fem Julemærkehjem. Her hjælper vi hvert år op mod 1.000 børn, der mistrives.](/data/images/00047/8f7771f3-d4dc-4e3a-b843-6f459710898f-w_240.jpg)
![Som altid går overskuddet fra salget af Julemærket til de fem Julemærkehjem. Her hjælper vi hvert år op mod 1.000 børn, der mistrives.](/data/images/00765/ca60c9dd-c17c-45b0-8150-9a813eb3261c-w_240.jpg)
![Som altid går overskuddet fra salget af Julemærket til de fem Julemærkehjem. Her hjælper vi hvert år op mod 1.000 børn, der mistrives.](/data/images/00092/55e57e22-7872-4bcd-9f91-ba3c39f2cd60-w_240.jpg)
Links
Information om Julemærkefonden
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
11.635 danskere har skrevet under mod mobning1.7.2024 10:54:33 CEST | Pressemeddelelse
Få mobning ud af skolegården og ind på skoleskemaet. Sådan lyder det i en aktuel kampagne fra Julemærkehjemmene, som skal sætte fokus på trivsel i skolerne. Efter bare tre uger har 11.635 danskere valgt at bakke op.
Børns brug af skærm: Dialog og aftaler frem for forbud12.6.2024 15:55:23 CEST | Pressemeddelelse
I dag har Sundhedsstyrelsen udsendt anbefalinger om børns skærmbrug. Men rådene kan ikke stå alene, mener vi på Julemærkehjemmene. De skal følges op af en god dialog mellem børn og forældre.
Kendte danskere i opråb mod mobning4.6.2024 11:00:43 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at mobning er udbredt i skolerne, og det kan påvirke dem, det går ud over resten af livet. Derfor lancerer Julemærkehjemmene og deres ambassadører nu en kampagne, som skal få mobning ud af skolegården.
Dronningen fortsætter som protektor for Julemærkefonden30.5.2024 14:28:42 CEST | Pressemeddelelse
H.M. Dronning Mary har valgt fortsat at støtte Julemærkefonden som protektor. Det har afgørende betydning for Julemærkehjemmenes arbejde for at hjælpe børn ud af mistrivsel.
Emilie Melgaard Jacobsen samarbejder med Julemærkehjemmene i anledning af mors dag26.4.2024 09:44:22 CEST | Pressemeddelelse
Kunstner Emilie Melgaard Jacobsen har i samarbejde med Julemærkehjemmene lavet to mors dag-gaver med et særligt budskab. Når du køber plakaten eller muleposen, er du samtidig med til at hjælpe børn ud af mistrivsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum