Tønder Kommune

Alle frivillige inviteres til fest

Del
Ved et festligt arrangement på Frivillig Fredag bliver de mange frivillige ildsjæle rundt om i kommunen traditionen tro hyldet for deres fantastiske indsats.

Som en hyldest til frivilligheden og som tak til alle de mange frivillige holder Tønder Kommune traditionen tro det festlige arrangement Frivillig Fredag. Det foregår fredag den 24. september kl. 17-21 i Marskhallen i Højer.

- De frivillige har I den grad fortjent en festlig og fornøjelig aften. I 2020 blev det desværre nødvendigt at aflyse festen pga. Covid-19, og derfor er det skønt, at vi nu igen kan holde en velfortjent fest for vores mange frivillige ildsjæle, udtaler kultur- og fritidsformand René Andersen.

I løbet af aftenen vil der være forskellige underholdende indslag. Foredragsholder Johnny Sort sætter med humor og alvor fokus på muligheder frem for begrænsninger i sit foredrag om livskvalitet, og Ole Caspersen fra Løgumkloster optræder med en morsom monolog. Festen kulminerer med musikalsk indslag med The Swinging Sisters, der vil føre publikum gennem en aften med close-harmony vokaler.


Kåring af Årets Forening
Ét af aftenens højdepunkter bliver kåringen af Årets Forening 2021. Med den
flotte hæder følger 10.000 kroner, som skal bruges i foreningens virke. I 2020 var det Ballum Idrætsforening, der fik tildelt prisen.

Frivillig Fredag er Danmarks frivillighedsdag og en årligt tilbagevendende begivenhed, der markeres på forskellig vis rundt om i landet ved et væld af aktiviteter og arrangementer.

Bag arrangementet står Frivillighedsrådet, Folkeoplysningsudvalget, Kulturelt Forum, Frivilligcenter Tønder, Landdistrikts- og Bosætningsudvalget og Tønder Kommune.


Fakta om tilmelding
Frivillige kan tilmelde sig til festen senest den 13. september på www.toender.dk/frivillig-fredag.

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye