Succesfuld ordning med fritidsjobs på plejecentre udvides
Historien om 15-årige Mathilde, der er fritidsjobber på Plejecenter Lindevang, fik i efteråret sendetid og spalteplads på både tv, radio og hos den skrevne presse.
Mathilde var nemlig en af fire unge mennesker, der som de første blev sendt ud i fritidsjobs på to kommunale plejecentre. Formålet var, at de unge mennesker gennem fritidsjobbet skulle få interesse for SOSU-faget og dermed vælge uddannelse og job inden for faget, hvor der pt. er stor efterspørgsel på såkaldte varme hænder.
- De unge menneskers primære opgave var at hygge om beboerne og opbygge relationer, der giver glæde, smil og latter blandt beboerne på plejecentrene. Det handler om at højne livsglæden, og det har de i den grad formået, fortæller områdeleder for plejecentre John Zachariasen og fortsætter:
- Fritidsjobberne har blandt andet taget initiativ til at spille kort med de ældre, læse avis sammen, gå ture og blot tage sig tid til at være sammen om det nære. Helt generelt har de været kanon dygtige til at sprede hygge og godt humør.
14 fritidsjobbere på syv plejecentre
Der er løbende blevet evalueret initiativet, og her har tilbagemeldingerne været så positive, at der nu er ansat fritidsjobbere på syv plejecentre i Tønder Kommune.
- At vi er gået fra fire til 14 fritidsjobbere er et udtryk for, at det, der startede som et forsigtigt forsøg, har vist sig at være en rigtig stor succes. Vi glæder os over nu at kunne udvide ordningen, så endnu flere får glæde af det, som fritidsjobberne kan byde ind med. Og forhåbentlig betyder det også, at vi i sidste ende får endnu flere dygtige medarbejdere med en social- og sundhedsfaglig uddannelse at trække på, udtaler Irene Holk Lund, formand for Sundhedsudvalget.
I dag har følgende plejecentrene fritidsjobbere ansat: Plejecenter Mosbølparken, Richtsens Plejecenter, Leos Plejecenter, Plejecenter Lindevang, Plejecenter Toftegården, Plejecenter Hjørnegården og Plejecenter Digegården.
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Indvielse af nye lokaler24.4.2025 11:07:42 CEST | Presseinvitation
Invitation til indvielse af Selvhjælp Sydvest, FrivilligSammen samt Kultur & Frivilligheds nye lokaler hos DGI Sønderjylland i Brundtlandparken
Tønder Kommune styrker det lokale samarbejde om den grønne trepart16.4.2025 14:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny lokal trepartsgruppe i Tønder Kommune skal sikre bredt samarbejde om natur, klima og arealomlægning i forlængelse af den nationale grønne trepartsaftale.
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tønder står sammen om midtbyen – og du er inviteret med14.4.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Tønder spirer idéerne til en ny fremtid for midtbyen. I fællesskab arbejder foreninger, kulturaktører, skoler, erhvervsliv og kommune på en ny helhedsplan for Tønder Midtby. Og du kan være med.
Første spadestik i Toftlund: En ny ramme for fællesskab og bevægelse er godt på vej11.4.2025 18:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 11. april blev første spadestik taget til det kommende sport- og fritidscenter i Toftlund. Dagen blev markeret med taler fra borgmester Jørgen Popp Petersen og formand for Toftlund Sport & Fritidscenter Jan Fogh.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum