Tønder Kommune

Flere positive tendenser i Tønder trods tilbagegang

Del
De seneste tal for 2021 viser fremgang på flere områder.

Lige som størstedelen af de danske kommuner kæmper Tønder Kommune med at få stoppet den negative befolkningsudvikling. Borgmester Jørgen Popp Petersen anerkender, at Tønder står med en udfordring, men understreger, at de seneste tal for 2021 faktisk viser fremgang på flere områder.

Den samlede nettoudvikling i antallet af borgere i Tønder Kommune var ved udgangen af 2021 på 194 målt i forhold til 2020.

Det er et markant bedre tal, end året før, hvor flere end 300 personer forlod Tønder Kommune. Dykker man længere ned i tallene kan man samtidig se, at der på flere områder er sket en positiv udvikling i kommunen.

For eksempel blev der født flere børn i Tønder Kommune i 2021, end året før, og antallet af nye borgere der er indvandret til kommunen fra ind- og udland er steget med 30 procent i 2021 forhold til 2020.

”Ligesom langt størstedelen af de danske kommuner står vi jo med en udfordring i forhold til, at befolkningsudviklingen, og den udfordring skal vi have løst. Men vi skal også passe på med, at male et for sort billede af udviklingen, for vi kan jo se på de seneste tal, at der faktisk er en positiv udvikling i gang”, fortæller Tønder Kommunes borgmester, Jørgen Popp Petersen.

Indvandringen til Tønder Kommune kommer primært fra Danmark, Tyskland, Ukraine og Rumænien, og det seneste år har der især været en markant stigning i antallet af tyskere og rumænere, der har taget turen til Danmark.

På boligmarkedet mærker man også en stor interesse fra tyske købere, der gerne vil flytte over grænsen. En interesse som Tønder Kommunes bosætningskonsulent, Marianne Krag Okholm godt kan genkende.

”Der er en virkelig stor tilgang af tyske købere, og det er inden for det seneste halve år, det er eksploderet. Det er både folk, der gerne vil nyde deres otium i Tønder Kommune, og købe et hus, som de kan flytte i, når de bliver pensioneret. Men der er også rigtig mange børnefamilier”, fortæller Marianne Krag Okholm.

Samtidig er antallet af børnefødsler steget fra 299 til 321, mens 476 borgere døde i 2021, hvilket er 28 flere end året før.

Tønder Kommunes borgmester understreger, at skal kurven knækkes, så er fastholdelse og tiltrækning af borgere af afgørende betydning. Og det er da også et tema der har stor opmærksomhed i Kommunalbestyrelsen.

”I Kommunalbestyrelsen har vi et mål om, at vi skal have tiltrukket flere uddannelser til Tønder Kommune. Og her kan vi jo glæde os over, at vi i 2021 fik Datamatiker-uddannelsen og uddannelsen til Serviceassistent til kommunen, og at vi sammen med Socialpædagogerne Syd og UC Syd arbejder på at få etableret en ny uddannelse i Tønder målrettet det socialpædagogiske område”, fortæller Tønder Kommunes borgmester.

Tønder Kommune havde ifølge Danmarks Statistik 36.849 indbyggere den 1. januar 2021.

Information om Tønder Kommune

Tønder Kommune
Tønder Kommune
Wegners Plads 2
6270 Tønder

+45 74 92 92 92https://www.toender.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye