Haderslev Kommune rykker op i top 20 over erhvervsvenlighed
7.9.2022 06:00:00 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune er i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed nu med i top 20. I årets måling går kommunen fra en plads som nummer 29 blandt landets 98 kommuner til en plads som nummer 18.
”Jeg glæder mig over det flotte resultat. At være nummer 18 i erhvervsvenlighed blandt landets kommuner er tilfredsstillende, og jeg noterer mig især, at virksomhederne kvitterer for den gode sagsbehandling, dialog med erhvervslivet og brugen af private leverandører. Det viser, at de indsatser, vi gør, kan mærkes hos virksomhederne, og det er jeg godt tilfreds med”, siger Mads Skau, borgmester i Haderslev Kommune.
Når man spørger virksomhederne, hvor Haderslev Kommune kan forbedre sig, så er de to emner, der fylder mest, arbejdskraft og uddannelse.
”Det vidner om, at virksomhederne ser det samme, som vi ser i kommunalbestyrelsen. Vi har gennem længere tid haft et fælles mål om at skabe vækst og velfærd gennem tre indsatsområder; arbejdspladser, uddannelse og bosætning. Det er et arbejde, vi har inddraget blandt andet virksomhederne i, som der er opbakning til fra alle kanter. Så det er områder, vi har en styrket indsats på de kommende år, og som jeg har en klar forventning om, at vi kommer til at forbedre os på”, siger Mads Skau.
Undersøgelsen af den generelle erhvervsvenlighed er inddelt i forskellige kategorier, hvor Haderslev Kommune især ligger pænt placeret i ’digitale rammer’, ’brug af private leverandører’ og ’kommunal sagsbehandling’. Men også i kategorien ’overordnet erhvervsvenlighed’ har Haderslev Kommune rykket sig i den positive retning.
”Jeg er godt tilfreds med den vurdering, vores virksomheder har givet os i år. Det er et resultat af en indsats gennem flere år, men også af at vi i kommunalbestyrelsen står sammen om at skabe vækst og velfærd for borgere og virksomheder i Haderslev Kommune og at vores virksomheder bakker op omkring den retning”, siger Mads Skau.
Resultaterne af årets erhvervsmåling kan ses på https://www.danskindustri.dk/le/
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkPeter KarmKommunaldirektør
Tlf:21 24 17 44karm@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
Ny ramme, samme anerkendelse: Haderslev markerer Flagdag for Danmarks udsendte12.8.2026 09:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune og Slesvigske Fodregiment markerer igen Flagdag for Danmarks udsendte den 5. september. I år afprøves en ny ramme med ekstra fokus på fællesskab, pårørende og anerkendelse af de veteraner og familier, der har ydet en indsats for Danmark.
Ridehuset i Haderslev solgt til lokal udvikler25.6.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har solgt den historiske bygning Ridehuset på Haderslev Havn. Den markante bygning fra 1797 er solgt til CP Ejendom I/S, der med købet ønsker at udvikle stedet til gavn for byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
