Analyse: Med Konservatives 2030-plan vil der blive 39.000 færre offentligt ansatte
7.9.2022 16:13:33 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

OFFENTLIGE UDGIFTER
Det Konservative Folkeparti har meldt ud, at partiet ønsker en årlig realvækst på 0,13 procent i det offentlige forbrug. Den lavere vækst vil ifølge ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betyde 39.000 færre offentligt ansatte i 2030.
”Hvis man indfører en realvækst i det offentlige forbrug, der er så lav, som Konservative vil, så udvander man den offentlige sektor, fordi der samtidig bliver flere børn og ældre,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen viser også, at nulvækst i det offentlige forbrug vil betyde 47.000 færre offentligt ansatte i 2030. Det står i kontrast til et folketingssvar fra Finansministeriet, der kommer frem til 41.000 færre offentligt ansatte. Men Finansministeriet har taget udgangspunkt i 2023 som basisår, og at den lave vækst dermed først slår igennem i 2024.
De Konservatives plan lægger dog op til en realvækst på 0,13 procent allerede fra 2023. Det vil sige, at 2022 beregningsteknisk er basisår, og at den lave vækst slår igennem allerede i 2023.
Det er ved at beregne faldet i antallet af offentligt ansatte med udgangspunkt i basisåret 2022, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråds viser, at Konservatives plan medfører 39.000 færre offentligt ansatte i 2030.
”Debatten om antallet af offentligt ansatte, som Konservatives politik koster, er stukket lidt af. Når alt kommer til alt, vil Konservative indføre en lav realvækst i det offentlige forbrug på 0,13 procent allerede fra næste år. I 2030 vil den øvelse betyde 39.000 færre offentligt ansatte,” siger Lars Andersen.
Tabel: Så mange færre offentligt ansatte bliver der med Det Konservative Folkepartis 2030-plan
Figuren viser et skøn over udviklingen i offentligt ansatte i årene 2023-2030, samt for 2022-2030.
|
Ændring i offentlig beskæftigelse |
2023-2030 |
2022-2030 |
|
Nulvækst |
-41.000* |
-47.000 |
|
Vækst på 0,13% |
-34.000 |
-39.000 |
|
Vækst svarende til det demografiske træk |
-11.000* |
-13.000 |
Kilde: AE pba. af Finansministeriet
Anm.: Tallene markeret med * er fra "Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del) af 4. juli 2022". Det øvrige tal for perioden 2023-2030 er beregnet ved at interpolere disse tal fra udvalgssvaret. Tallene for perioden 2022-2030 er fundet ved lineært at forlænge effekten af de tre vækstrater med ét ekstra år.
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
