DI Midt Vest

DI: Struer viser flot fremgang i erhvervsvenlighed

Del
Struer har forbedret sin placering i årets rangliste fra Dansk Industri (DI) over landets mest erhvervsvenlige kommuner, med ikke mindre end 19 pladser til en 42. plads. Struer ligger på landsplan i top-10 på ”Grøn Udvikling” og ”Skatte, afgifter og gebyrer”. Men Struer er dog fortsat den kommune i Midt- og Vestjylland, som er lavest placeret i Lokal Erhvervsvenlighed 2022.

Virksomhederne peger på, at de tre områder, som kommunen skal prioritere højst, er arbejdskraft, sagsbehandling og brug af private leverandører. Set i forhold til sidste år kunne fremgangen på disse områder være bedre.

- Struer har samlet set rykket sig flot på vores rangliste over mest erhvervsvenlige kommuner i hele landet. Men jeg kan godt være lidt bekymret, når jeg ser på hvilke områder virksomhederne peger på som de vigtigste. Det er arbejdskraft, sagsbehandling og brug private leverandører. Struer har plads til forbedringer på alle disse tre områder, siger Claus Arberg, formand DI Midt Vest.


Arbejdskraft er det eneste af de tre områder, hvor kommunen har forbedret sig. Her har kommunen gjort det dobbelt så godt. De har forbedret sig hele 41 pladser til den 45. plads.

- Det glæder mig, at kommunen har forbedret sig inden for arbejdskraft, fordi det for langt de fleste virksomheder i Midt- og Vestjylland er meget svært at finde kvalificerede medarbejdere. Mange har ubesatte stillinger og er tvunget til at tænke kreativt for at få løst opgaverne eller sige nej til ordrer, siger Claus Arberg.

Sagsbehandlingen er gået 25 pladser tilbage til den 50. plads for Struer. Forklaringen skal primært findes i byggesagsbehandlingstiderne.

- En langsom sagsbehandling er det samme som tomgang, ventetid og i værste fald lediggang. Det gælder især, når der ventes på en byggetilladelse og sygedagpengeforløb. God sagsbehandling er guld værd for virksomhederne, og jeg vil opfordre til, at Struer tager fat i begge områder, siger Claus Arberg.


I forhold til brug af private leverandører er der tale om status quo. En placering i bunden med en 85. plads og dermed også den laveste placering af alle kommuner i Midt- og Vestjylland.

- Jeg vil derfor anbefale kommunen at lytte endnu mere til virksomhederne og gøre det endnu bedre.  

Det ser vi frem til at kunne drøfte nærmere med kommunen på vores dialogmøder, Claus Arberg.

 

DI: Midt- og Vestjylland er et af Danmarks mest erhvervsvenlige områder

 

Igen i år ligger Midt- og Vestjylland flot på DI’s rangliste over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Erhvervslivet ser dog store udfordringer i forhold til mangel på kompetent arbejdskraft, god infrastruktur og brug af private leverandører.

 

Midt- og Vestjylland er det helt rigtige sted i Danmark at drive og etablere virksomhed. Ikke mindre end fem af områdets syv kommuner er i top-15 på Dansk Industris årlige rangliste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Midt- og Vestjylland har samlet set haft et betydeligt løft i erhvervsvenligheden siden sidste års undersøgelse. 70 procent af virksomhederne anbefaler andre virksomheder at etablere sig i Midt- og Vestjylland, hvor gennemsnittet for hele landet er 63 procent.

- Jeg vil gerne give kommunerne i Midt- og Vestjylland et stort klap på skulderen. Jeg synes, at de samlet set gør det rigtigt godt. Flot, at vores region igen har nogle af de allermest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Jeg tror, det er tilfældet, fordi kommunerne i Midt- og Vestjylland har et permanent fokus på at styrke erhvervsvenligheden – også når der kommer nye udfordringer fra den store verden. Det er et stort og imponerende arbejde, som jeg har stor respekt for og gerne vil kvittere for. Fem af syv kommuner ligger i top-15 blandt de 93 kommuner, som indgår i undersøgelsen. Det må siges at være imponerende, siger Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.

I 11 år har Ikast-Brande Kommune kunne smykke sig med en førsteplads i DI’s erhvervsanalyse. Men i år har de måtte vige pladsen til Vejen Kommune. I stedet blev det til en flot 3. plads. Dermed er kommunen også den mest erhvervsvenlige kommune i hele Midt- og Vestjylland.

De fem kommuner i top-15 er Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Skive.

Struer Kommune er ikke med i toppen, men er den kommune, som har forbedret sig mest. Den er sprunget ikke mindre end 19 pladser op. Fra en 61. plads til en 42. plads. Dette er dog stadig den dårligste placering af alle områdets 7 kommuner.

Holstebro ligger på en 29. plads. En lille forbedring på to pladser i forhold til sidste år. Men kommunen har de sidste 2 år taget det højeste gazellespring af alle midt- og vestjyske kommuner. Holstebro er sprunget ikke mindre end 26 pladser op.

- Når der dykkes ned i analysen, kommer der flere positive detaljer frem. Her kan vi se, at to kommuner udmærker sig ved, at de er bedst på to områder. Herning har fået det bedste skudsmål i kategorien ”Overordnet erhvervsvenlighed”. Skive Kommune er landets bedste kommune på ”Grøn udvikling”, og de øvrige seks kommuner følger trop. De er alle i top-20. Netop dette er virkelig noget, som jeg glædes over, fordi jeg ved, at netop evnen til at omstille sig og samarbejde om den grønne dagsorden er en forudsætning for en god og tryg fremtid for både virksomheder og samfundet som sådan, siger Claus Arberg, der efterlyser et bedre samarbejde for at få alle Midt- og Vestjyske kommuner med i Top-15.

Erhvervslivet svarer tydeligt på spørgsmålet om, hvad kommunerne bør prioritere højest for at styrke deres vækstmuligheder: arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur. Svarene er helt de samme som sidste år.

- Et velfungerende erhvervsliv i vækst er jo en forudsætning for vækst i samfundet. Jeg kunne derfor godt tænke mig, at vi næste år kunne se samtlige syv kommuner i Midt- og Vestjylland i Top-15. En måde, at komme dette mål nærmere kunne være, at kommunerne deler deres gode idéer og erfaringer indbyrdes, siger Claus Arberg.

Han indbyder til mere dialog.

- Vi har allerede en god dialog om arbejdskraft og uddannelse. Men jeg synes også, det ville være oplagt at få kigget nærmere på infrastruktur, brug af private leverandører og grøn udvikling. Vi skal sammen finde måder at samarbejde om at finde gode og nye løsninger – og gerne så hurtigt som muligt.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

 

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti, giv@di.dk, tlf. 2921 7710 eller pressekoordinator Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138.

Information om DI Midt Vest

DI Midt Vest
DI Midt Vest



For yderligere information om DI Midt Vest:

Chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti
Mail: giv@di.dk 
Tlf. 7216 0159
Mobil: 2921 7710

Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Ikast-Brande Kommune fastholder førstepladsen i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ikast-Brande Kommune er igen i år placeret som nummer ét i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed – og førstepladsen er tilmed mere suveræn end nogensinde før. Det er 13. gang ud af de seneste 15 år, at kommunen indtager den fornemme førsteplads, hvilket understreger Ikast-Brandes vedvarende stærke indsats for at skabe optimale erhvervsvilkår. Ikast-Brande har især gjort fremskridt i kategorien ”Infrastruktur”, hvor kommunen er steget fra en 19. plads til en imponerende 2. plads. Dette viser, at kommunen har formået at forbedre sine vejnet, og erhvervslivet oplever bedre transportmuligheder for deres medarbejdere. - Tillykke igen til Ikast-Brande kommune – en imponerende førsteplads. Det er især en stor glæde at se, at Ikast-Brande Kommune har klatret fra en 19. til en 2. plads i kategorien ”Infrastruktur”. Dette viser, at kommunens investeringer i vejnet og bedre transportmuligheder virkelig har båret frugt, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. Ikast-Brand

Herning Kommune stiger til en andenplads i Lokal Erhvervsvenlighed 20244.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Herning Kommune har igen formået at forbedre sin placering i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed og er nu rykket op til en samlet flot 2. plads. En enkelt plads højere end sidste års 3. plads. Fremgangen afspejler en fortsat styrket indsats på flere områder, selv om der også er kategorier, hvor der stadig er plads til forbedring. Herning har opnået bedste placering i kategorien ”Grøn udvikling”, hvor kommunen ligger på en 1. plads. Dette viser, at Herning fører an i bæredygtighed og grøn omstilling. Det er især erhvervslivets anerkendelse af kommunens indsats for grøn omstilling, der bringer den helt til tops. - Det er fantastisk, at Herning kan bryste sig af en 1. plads i grøn udvikling. Denne førerposition viser, at Herning er en foregangskommune inden for bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket er medvirkende til at tiltrække fremtidens grønne investeringer til kommunen, som den jo også har haft god held med, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder i DI Midt Vest Hernin

Lemvig Kommune igen i top 10 over Danmarks bedste erhvervskommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lemvig Kommune fortsætter med at imponere i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. I år har Lemvig Kommune opnået en samlet 8. plads på ranglisten over Danmarks bedste erhvervskommuner, en mindre tilbagegang fra sidste års imponerende 4. plads, men stadig en topplacering. Lemvig har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i kategorien ”Uddannelse”, hvor kommunen er steget fra en 11. plads til en 4. plads. Dette viser, at kommunen har formået at foretage forbedringer på dette område. - Lemvigs erhvervsindsats har stabiliseret sig i toppen af Lokal Erhvervsvenlighed. Det er glædeligt at se, og især glædeligt at Lemvig Kommunes indsats inden for uddannelse fortsætter med at bære frugt. Kommunen har formået at klatre syv pladser op i denne kategori. Kommunes fremgang med at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse viser vejen for andre kommuner, siger Bo Knudsen, bestyrelsesleder for DI Midt Vest. En stor tilbagegang ses i kategorien ”digitale rammer” og ”Infrastruktur”. På inf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye