DI Randers-Norddjurs

Nu rykker det med erhvervsvenlighed i Norddjurs

Del
Efter en række år i den laveste ende af skalaen rykker Norddjurs i år for alvor frem i DI’s Lokalt Erhvervsvenlighedsundersøgelse og lander på en 51. plads. I kategorien Arbejdskraft rykker kommunen op med 46 pladser til en 38. plads. Fremgangen skyldes i høj grad en ihærdig indsats og stor synlighed over for virksomhederne siden borgmesterskiftet, mener næstformand for DI Randers-Norddjurs.

Fjernelse af gebyrer i byggesager, oprettelsen af et selvstændigt erhvervsudvalg, oprettelsen af en hotline til at hjælpe virksomhederne med at skaffe nye medarbejdere og hyppige besøg af kommunen hos virksomhederne. Det er nogle af de nye ingredienser, Norddjurs har puttet ind i samarbejdet med virksomhederne i kommunen, siden den nye borgmester Kasper Juncher Bjerregaard trådte til som ny borgmester.

Og det lønner sig. Sidste år bød også på en fremgang for kommunen på 15 pladser opad. Og i år går kommunen yderligere 19 pladser op og lander dermed nogenlunde i midterfeltet i DI’s undersøgelse, der i alt har 93 deltagende kommuner.

- Det er yderst velfortjent, at kommunen får den flotte fremgang. Den store fokus på erhvervsvenlighed er noget, som vi virksomheder længe har savnet og efterspurgt. Nu sker der noget, siger næstformand for DI Randers-Norddjurs Palle Martin, der til daglig er adm. direktør for L-Tek i Allingåbro.

Ifølge ham har det været en stor succes med kommunens plan gående på, at alle udvalg bliver bedt om at forholde sig til relevante dele af DI’s undersøgelse, og at kommunalpolitikkerne rækker ud til erhvervslivet, ved blandt andet at invitere til at mødes med f.eks. arbejdsmarkedsudvalget, men også at de selv kommer ud på virksomhederne.

Der er dog også andre mere konkrete tiltag. Palle Martin peger blandt andet på afskaffelsen af gebyrer på byggesager.

- Jeg synes, det er meget positivt, at Norddjurs på den måde vil gøre noget for dem, der vil investere og bosætte sig i vores kommune. Men at det er gratis, må dog aldrig blive en undskyldning for, at sagsbehandlingstiden kommer til at tage længere tid, siger DI’s næstformand.

Men når det gælder sagsbehandling, ser det positivt ud for kommunen. Her er Norddjurs rykket 28 pladser frem til en 24. plads, hvilket specifikt handler om kompetent og effektiv sagsbehandling i forbindelse med byggesager.

Positivt og spændende ser næstformanden for DI Randers-Norddjurs det også med oprettelsen af et selvstændigt erhvervsudvalg. Udvalget blev i kølvandet på kommunalvalget skilt ud fra Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.

- Jeg ser det sådan, at kommunen med opdelingen ønsker at skabe et bedre afsæt til serviceringen af lokale virksomheder, siger Palle Martin.

En sten i skoen, som længe har gnavet for Norddjurs, er i kategorien Infrastruktur og transport, hvor kommunen på en 90. plads ligger næsten på en bundplacering.

- Det er til stadighed en hæmsko at komme frem på landevejene 15 og 16. Selv om der er planer om en omkørsel ved Trustrup og Tirstrup, så har vi også brug for en 2+1 løsning på begge landeveje. Og selv om vi har letbanen, så er det alligevel svært at komme omkring i kommunen med offentlig trafik, siger Palle Martin.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2022

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.

Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger – kontakt konsulent Gordon Trier Holm, mail gth@di.dk, tlf: 2949 4606 eller chefkonsulent Lars Bøgeskov, mail: larb@di.dk, tlf: 2236 3138

Information om DI Randers-Norddjurs

DI Randers-Norddjurs
DI Randers-Norddjurs



For yderligere information om DI Randers-Norddjurs:

Konsulent Gordon Trier Holm
Mail: gth@di.dk
Tlf. 3377 3986
Mobil: 2949 4606

Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs

Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er stærkt i Randers16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler – det gælder også i Randers. Det er en god start, når skolerne allerede fra næste skoleår skal opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik. Men skolerne skal allerede nu i gang med forberedelserne, lyder opfordringen fra DI Randers-Norddjurs.

Nye tider i DI Randers-Norddjurs: Nye ledere og nyt hold i bestyrelsen20.6.2024 09:49:49 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Industris regionale forening DI Randers-Norddjurs kan nu byde på en ny bestyrelsesleder og hele fem nye bestyrelsesmedlemmer efter generalforsamlingen og det efterfølgende bestyrelsesmøde hos Verdo A/S den 12. juni. Den hidtidige bestyrelsesleder Per Hastrup fra Prodan A/S valgte at trække sig fra bestyrelsen. Ligeledes også de nu tidligere bestyrelsesmedlemmer Morten Hartvig Jacobsen fra Projector A/S og Palle Martin fra L-Tek A/S, der valgte ikke at genopstille. To af bestyrelsens medlemmer har i det forgangne år trukket sig fra bestyrelsen i forbindelse med hver af deres virksomheders ophør, og det er adm. direktør Peter Eriksen, BilButikken A/S og CEO Lene Lange, Nordic Waste A/S. På bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således, at fabriksdirektør Peter Bogh Lindgaard fra Derma Pharm A/S blev valgt som bestyrelsesleder. Vice President, Aerostructures Composite Manufacturing Kim Egsmark Hovesen fra Terma A/S blev ved konstitueringen valgt ti

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye