Esbjerg får flot placering i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed
Dermed er Esbjerg fortsat klart bedre end de andre store kommuner i landet, når det gælder erhvervsklima.
- Jeg er rigtig glad for, at Esbjerg Kommune får så flot en placering i vores årlige analyse af erhvervsvenlighed hos kommunerne. Det vidner om, at virksomhederne i Esbjerg er godt tilfredse med samarbejdet med kommunen, og at der generelt er et godt erhvervsklima, siger formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, Regional Vice President, Lineage Logistics i Esbjerg.
Esbjerg Kommune scorer da også højt, når virksomhederne skal bedømme den overordnede erhvervsvenlighed. Her ligger kommunen på en flot 9. plads af alle landets kommuner.
Flot 2. plads
Den højeste placering i de 10 forskellige kategorier, som kommunerne bliver målt på, er infrastruktur og transport. Her scorer Esbjerg Kommune en imponerende 2. plads. Virksomhederne anerkender bl.a. det kommunale vejnet og medarbejdernes mulighed for at benytte kollektiv transport for at komme på arbejde.
Også i forhold til den grønne omstilling får Esbjerg en flot placering. Kommunen bliver nr. 11 og virksomhederne udtrykker særlig tilfredshed med Esbjerg Kommunes fokus på at fremme bæredygtig transport og prioriteringen af bæredygtige og grønne indkøb.
Mange danske virksomheder mangler i disse år kvalificeret arbejdskraft. Derfor er uddannelse og arbejdskraft også vigtige kategorier i Dansk Industris analyse. Esbjerg Kommune får en 23. plads i kategorien arbejdskraft. Det er et hop fra sidste år, hvor kommunen fik en 39. plads. Virksomhederne giver dermed Esbjerg Kommune en plads i den bedste 3. del når det gælder indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft, og jobcentrets samarbejde med virksomhederne.
Erhvervsuddannelser
- Manglen på arbejdskraft er den helt store udfordring for virksomheder i hele Danmark. Det gælder også her i Esbjerg. Derfor er det godt at se, at virksomhedernes tilfredshed med kommunen og med jobcentret er stigende.
- Selv om vores kommune får en flot placering, så er der også ting som kan gøres endnu bedre. F.eks. er placeringen i kategorien uddannelse ikke særligt god. Her er Esbjerg Kommune placeret som nr. 47. Virksomhederne synes, at kommunen kan gøre mere for at de unge tager en erhvervsuddannelse, samt at kvaliteten af de kommunale folkeskoler kan være højere, siger Jesper Toft Mathiasen.
Følg Dansk Industri på:
Information om DI Sydvestjylland
For yderligere information om DI Sydvestjylland:
Chefkonsulent Morten Karlsbjerg
Mail: moka@di.dk
Tlf. 3377 3423
Mobil: 2917 9440
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Kommunerne i Sydvestjylland er Danmarks mest erhvervsvenlige4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne i Sydvestjylland er de mest erhvervsvenlige i Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks største erhvervsorganisation DI ganske tydeligt.
DI: Vejen er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen Kommune er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Det viser DI’s helt nye undersøgelse af erhvervsvenligheden blandt alle kommuner i Danmark.
Varde Kommune går igen tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune bliver nr. 24 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 16. I de tidligere 4 år var kommunen i alle årene i Top 10.
Esbjerg springer op i Top 10 i stor DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune bliver nr. 6 i DI’s store årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed.
DI: Billund er næstbedst i landet til erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune bliver nr. 2 i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Det er den bedste placering Billund Kommune nogensinde har fået i undersøgelsen i de 16 år, DI har foretaget undersøgelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum