Der er brug for drøftelser om, hvordan vi sikrer flere medarbejdere til ældreområdet

Ekspertpanelets anbefalinger til en ny ældrelov indeholder en række gode løsningsforslag, bl.a. at ældreområdet skal knyttes langt tættere til sundhedsområdet. De ældre, som i dag modtager ældrepleje, er ofte syge, og mange af dem har flere sygdomme. Sundheds- og ældreområderne er tæt sammenflettet i praksis, derfor er det positivt, at rehabilitering og forebyggelse får en mere central rolle i indsatsen til de ældre.

Men anbefalingerne løser den ikke de overordnede problemer på ældreområdet. Der vil fortsat være behov for prioriteringer og omstilling, hvis vi skal løse udfordringerne med rekruttering og fastholdelse og sikre den bedst mulige ældrepleje i årene, der kommer, understreger formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen.

”Ældreområdets udfordringer er ikke løst med en ældrelov. Vi er nødt til at træffe nogle svære valg, når det kommer til fremtidens ældrepleje. Der er brug for, at der også på Christiansborg bliver taget hul på de politiske drøftelser om, hvordan vi skal prioritere på området, så kommunerne får de bedst mulige rammer til at levere borgernær velfærd. Det kræver drøftelser af, hvad der fortsat skal være en kommunal opgave, og om der er opgaver, der skal placeres anderledes,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Alderskriterium vanskeliggør samarbejde på tværs

Ekspertudvalget forslår et alderskriterium, som afgør, om man er omfattet af loven. Det vanskeliggør arbejdet med at skabe bedre sammenhæng for ældre, syge borgere, påpeger KL-udvalgsformanden.

”En ældrelov i sig selv løser ikke udfordringerne på ældreområdet, og med de aldersafgrænsninger, der lægges op til i anbefalingerne til loven, er jeg bekymret for, at der vil opstå nye udfordringer og gråzoner. En stor andel af de borgere, der modtager hjælp fra kommunerne i dag, er under 67 år. Det betyder, at borgere med samme behov men forskellig alder kan derfor risikere at blive tilbudt forskellige former for hjælp. Og medarbejdere vil skulle arbejde efter forskellige regelsæt,” siger hun.

I foråret besluttede et bredt flertal i Folketinget at oprette 22 nye sundhedsklynger, som skal sikre bedre sammenhæng for borgere, der går på tværs af kommune, sygehus og almen praksis. Det handler i høj grad om de ældre borgere. En afgørende forudsætning for, at dette sker er, at lovgivningen og indsatsen er sammenhængende, understreger udvalgsformanden.

”Vi ved, at en stor del af ældre patienter både er indlagt og får kommunale ydelser i løbet af et år, og det derfor er det enormt vigtigt at kommuner og hospitaler har de bedste muligheder for at sikre et sammenhængende forløb for disse ældre og ofte skrøbelige borgere,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

En ny visitation, tværfaglige teams og et mere smidigt tilsyn hilses velkomment

Det foreslås også at forenkle visitationen, så den sker tættere på borgeren og ikke i samme grad er bundet op på skriftlige afgørelser, der kræver dokumentation og er svær at ændre, når hjælpen skal tilpasses den ældres skiftende behov.

”Ekspertpanelet har ret i, at der er et behov for få visitationen tættere på borgeren. Den viden og ekspertise, der i dag ligger hos visitatorerne, kan bruges langt bedre, tættere på borgerne fx i mindre faste teams.” siger hun.

Ekspertpanelet anbefaler endelig, at de to statslige tilsyn sammenlægges, og at de i langt højere grad skal baseres på dialog og observation, frem for på dokumentation og målepunkter. Det er et forslag, som KL selv har peget på, så medarbejdernes tid bruges bedst.