Byrådet har indgået budgetforlig
5.9.2022 10:00:25 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Et stort flertal i byrådet med alle partier undtagen Enhedslisten står bag budgetforliget for 2023-26, som blev indgået søndag aften.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen glæder sig over det brede forlig:
”Jeg vil gerne takke alle forligspartierne for gode og konstruktive forhandlinger. Vi er nu nået i mål med et budget, hvor der – til trods for de stramme statslige rammer - både er fokus på kernevelfærd og den fortsatte udvikling af vores kommune.
At det er muligt, skyldes i høj grad vores mangeårige rettidige omhu og stramme økonomistyring, hvorved vi både har opbygget en solid kassebeholdning og næste år bliver gældfri. Det forklarer også, hvorfor Fredensborg Kommune ikke er ramt ligeså hårdt økonomisk som andre Nordsjællandske kommuner”, siger Thomas Lykke Pedersen, og fortsætter:
”Til trods for vores gode økonomi, har vi dog alligevel været tvunget til vanskelige prioriteringer. Først og fremmest for at kunne finansiere udgifterne til de specialiserede socialområder, som stiger i alle landets kommuner i disse år. Disse stigninger kompenserer regeringen os ikke for, og derfor er vi i Fredensborg Kommune desværre tvunget til at omprioritere og gennemføre en række besparelser.
Der er dog samtidig lykkedes at finde midler til langsigtede investeringer, som med tiden kan lette presset på vores udgifter til det specialiserede børneområde. Vi afsætter fx midler til en ekstra sundhedsplejerske, så vi i højere grad kan udføre en forebyggende indsats. Herudover investerer vi i ældreområdet med mere tid til træning af borgere, der får hjemmehjælp, ligesom vi afsætter midler til at udvikle nye konceptplejehjem.
På anlægssiden glæder jeg mig over, at vi også er enige om at prioritere udviklingen af Nivå Bymidte højt. Dermed fortsætter byggeriet af den nye skole, bibliotek/kulturhus og hal som planlagt. Derudover opføres i de kommende år nye dagtilbud og et friplejehjem i Nivå. For at kunne overholde den stramme anlægsramme, som regeringen har pålagt kommunerne, må andre projekter desværre udsættes.
Endelig vil jeg fremhæve, at byrådet i mandags var enige om, at vi afsætter midler til etableringen af de nye tennis- og padelbaner i flere bysamfund, og at de finansieres af dette års anlægsreserve.
Så alt i alt vil jeg konkludere, at Fredensborg Kommune på trods af de nødvendige prioriteringer fortsætter den positive udvikling og holder kursen mod at blive Nordsjællands bedste kommune”, slutter Thomas Lykke Pedersen.
Budgetforliget kan ses på www.fredensborg.dk/budget
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
