Antallet af cykelture skal tilbage på 2014-niveau
5.9.2022 06:52:11 CEST | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Fra 2014 til 2021 er antallet af cyklister på danske cykelstier faldet næsten 14 procent. Mandag sætter den årlige cykelkonference fokus på, hvad der skal til for at vende udviklingen
- Vi har en fælles ambition om, at flere skal cykle. Det kræver, at vi arbejder tæt sammen på tværs af stat, kommune og organisationer. Vi skal ikke mindst finde løsninger på, hvordan børnene får glæden ved at cykle. Jeg håber, der kommer masser af ideer, forslag og erfaringer ved cykelkonferencen mandag og tirsdag, siger transportministeren Trine Bramsen.
For hver cyklet kilometer bliver det danske samfund mere end 7 kroner rigere. Flere cyklister betyder færre bilister og dermed mindre trængsel og mindre forurening. Cyklisterne bliver sundere og mindre syge.
Ikke mindst i de store byer går det den forkerte vej. I København og Frederiksberg er antallet af cyklede ture faldet fra 33 procent i 2014 til 23 procent i 2021. I Aalborg, Odense og Aarhus er antallet af ture taget på cykel faldet fra 22 procent til 15 procent. Der skal dog tages højde for, at tallene viser andelen af det samlede antal ture, der er foretaget på cykel, og ikke det procentvise fald over tid.
Fakta
- Data kommer fra DTU’s Transportvaneundersøgelse 2021.
-Tallene dækker over 10-85 årige, der har besvaret DTU’s spørgeskema om deres transportvaner.
-Respondenter/data er knyttet til kommuner/byer på baggrund af, at respondenterne har bopæl i kommunen. - Transportministeren har underskrevet en cykeldeklaration sammen med en lang række organisationer og myndigheder, hvor alle forpligter sig til at arbejde for at øge antallet af cyklede ture i Danmark med 20 procent.
- Vejdirektoratet afholder den 5. og 6. september ”Den Nationale Cykelkonference” i Vejle.
- 2022 blev i Infrastrukturplan 2035 udnævnt til Cyklens år, hvor der er et særligt fokus på cykelfremme.
Links
Information om Transportministeriet
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum