Glædeligt med færre hjemløse - men stadig stort behov for hjælp
2.9.2022 10:00:52 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Færre mennesker i Danmark lever som hjemløse, viser den nye tælling fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).
I 2022 er der registreret 5.789 hjemløse sammenlignet med 6.431 i 2019. Det er et fald på omkring 10 procent. Der er blandt andet blevet færre unge hjemløse og færre, der sover på gaden.
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som driver en række botilbud for hjemløse, ser man positivt på nyheden.
"Det er en glædelig udvikling, at der er blevet færre hjemløse i Danmark. Vi skal bruge de gode erfaringer med udgangspunkt i Housing First og hjælpe endnu flere i egen bolig med den nødvendige støtte. Det er helt afgørende. Knap 5.800 hjemløse er stadig alt for mange," siger generalsekretær Christian Bjerre og fortsætter:
"Selvom dagens tal er positive, så er der god grund til at fortsætte arbejdet med at nedbringe hjemløsetallet."
Flere hjemløse afvises
På Blå Kors Danmarks botilbud for hjemløse oplever man fortsat et stort behov for hjælp. I første halvår af 2022 måtte botilbuddene afvise 344 hjemløse borgere, fordi der ikke var ledige pladser.
Et af de steder er Egåhus nord for Aarhus, hvor der er indskrevet 28 beboere. Størstedelen er under 30 år. Også her oplever man et stort pres på hjemløsepladserne. Lige nu er alle pladser fuldt booket.
"Vi modtager konstant henvendelser og måtte så sent som i tirsdags afvise tre unge hjemløse borgere, fordi vi ikke har plads. Det er ikke rart at skulle afvise unge mennesker, som har brug for hjælp. Vi prøver så godt, vi kan at henvise dem videre og forsøge at finde et andet sted, men det er svært at finde pladser. For nogle uger siden måtte vi for eksempel sende en beboer til Varde," siger Tina Jung Møller, som er forstander på Blå Kors Egåhus ved Aarhus.
Hjælp til forskellige udfordringer
På Egåhus arbejder man ud fra Housing First-tilgangen, hvor det handler om at finde en bolig til beboerne og samtidig sikre den nødvendige støtte og hjælp undervejs.
"Vi støtter op om, at de ikke skal blive hjemløse igen og tilbyder dem støtte i deres eget hjem. Det er meget fleksibelt og afhænger af, hvad den enkelte har brug for. Det handler ikke kun om at skrive sig op til en lejlighed. Det skal de selvfølgelig også. Vi ser det hele menneske og er optaget af, hvor vores beboere ellers har udfordringer. Det kan være hjælp til gæld og økonomi, udvikle sociale kompetencer og få etableret en kontakt med det omgivende samfund for eksempel kontakt til fritidsaktiviteter, jobcenter, uddannelse, læge og socialt netværk i det hele taget, som man ved er afgørende for at forhindre hjemløshed igen," siger forstander Tina Jung Møller.
I Aarhus er antallet af hjemløse faldet fra 750 personer i 2019 til 507 personer i 2022.
Kontakter
Christian BjerreGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:29 68 96 67cbj@blaakors.dkAnette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
