En rock ´n´ roller ser tilbage: De voksne i ungdomsklubben greb mig

Mike Tramps mere end 46-årige musikkarriere startede i ungdomsklubben Vesterbro Ungdomsgaard. Her fandt han et fællesskab og voksne, der troede på ham som person og hans evner som musiker. Mike Tramp er vokset op i en tid, hvor Vesterbro ser helt anderledes ud end i dag. Her var børnene i meget højere grad overladt til sig selv, og Mike Tramps mor var alene med tre børn og gik samtidig på arbejde.
-Hvis ikke det var for de voksne mænd i ungdomsklubben og faderrollen, som de indtog, så ved jeg ikke, hvad der ville være sket med mig i dag, fortæller Mike Tramp.
Selvom det er mange år siden, Mike Tramp forlod ungdomsklubben, og virkeligheden ser helt anderledes ud i dag, mener han stadig fritidstilbuddet er relevant i dag.
-For mange unge sidder alene derhjemme efter skole, og jeg skyder 100 procent skylden på internettet. I dag fungerer Ipaden som barnepige, og unge bliver hjernevasket af apps. Når man er ung og uskyldig, så er man meget modtagelig. Jeg mener, unge har godt af at finde et fællesskab. Ungdomsklubberne er et beskyttet sted, hvor du kan du gå til en medarbejder, der forstår dig, fortæller Mike Tramp.
Meningen med UngeVærkerne er netop, at unge kan indgå i nye fællesskaber og skabe samt udvikle venskaber, lære nyt og få oplevelser, der sætter perspektiv på hverdagen.
Som noget nyt har hvert UngeVærk en profil - et særligt fokusområde. På Indre Nørrebro er der fx fokus på kunsthåndværk og design, mens der i Ørestad er fokus på medier og kreative processer.
Hos UngeVærket Ydre Valby har man valgt at fokuserer på performance. Både i form af musik og teater, men også den mere personlig performance. Her lærer de unge at forberede sig på de udfordringer, der kræver at man ´performer´ og løser svære opgaver i voksenlivet.
Ifølge Jakob de Aquino Berg, der er pædagogisk leder for UngeVærket i Ydre Valby er UngeVærkerne et helt særligt tilbud, hvor unge kan blive en del af et nyt fællesskab.
-Det her er et sted, hvor man møder nye mennesker, der har samme interesser. Det er også et sted, hvor man ikke er underlagt det pres, man kan støde på i skolen eksempelvis. Ungeværkerne er et frirum, fortæller Jakob de Aquino Berg,
UngeVærkernes aktiviteter er gratis, og de unge i København kan frit benytte sig af det UngeVærk, de mener er mest interessant.
Kreditter fotograf Ross Halsin © ved brug af foto.
For mere information kontakt: 29454073.
Kontakter
Dianna Simonsen SmithPressekonsulentBørne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:21693309wj5k@kk.dkBilleder
Information om Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
OL-ånden flytter ind på amagerskoler: Skole OL-finalen starter i morgen16.6.2025 14:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Skole OL-finalen er igen tilbage i København efter en årrække i Jylland, og næsten 8000 skoleelever fra hele landet skal de kommende fire dage dyste på Sundby Idrætspark på Amager. Frivillige kræfter og to amagerskoler har sikret overnatning for de mange tilrejsende finalister.
Nyt initiativ giver Københavns 7. klasser indblik i fremtidens arbejdspladser10.6.2025 10:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni fyldes København af omkring 4.000 nysgerrige 7.-klasseselever, der forlader klasselokalet for at opleve arbejdspladser rundt om i byen. Erhvervsdagen 2025 – inspireret af Kulturnatten og Motionsdagen – skal give eleverne et hands-on indblik i forskellige brancher og styrke koblingen mellem skole og erhvervsliv.
I København er vi godt i gang med at sikre høj kvalitet i byens dagtilbud23.5.2025 10:39:57 CEST | Pressemeddelelse
I København har vi høje ambitioner for den pædagogiske kvalitet, og vi ser derfor VIVE og EVA’s nye undersøgelse af kvaliteten i kommunale daginstitutioner som en tydelig bekræftelse af behovet for det arbejde, vi allerede gør for at styrke kvaliteten i hovedstadens daginstitutioner.
I dag spiser skoleelever første måltid fra nyt kæmpekøkken20.5.2025 12:33:13 CEST | Pressemeddelelse
Da tusindvis af københavnske skoleelever i dag satte sig til frokost, var det ikke bare dagens ret, de fik serveret – det var den allerførste, der er produceret i skolemadordningen EAT’s nye storkøkken.
Københavns første sidste skoledagsfestival løber af stablen på fredag14.5.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
For at give folkeskolens afgangselever en tryg og festlig afslutning inviterer Københavns Kommune og UngEnrgi til byens første sidste skoledagsfestival – et pilotprojekt og alkoholfrit alternativ til uformelle fejringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum