En måneds sygefravær årligt: Angst og depression svækker tilknytningen til arbejdsmarkedet

Det er velkendt, at angst og depression har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet, men hvordan påvirker depression og angst tilknytningen til arbejdsmarkedet?

Det giver en ny NFA-undersøgelse svaret på.

Undersøgelsen, der har fulgt mere end 43.000 lønmodtagere i to år viser, at medarbejdere med angst og/eller depression har væsentligt flere dage med sygefravær og ledighed.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en ny forskningsbaseret metode, hvor man følger lønmodtageres rejse gennem arbejdslivet endnu tættere, end man hidtil har gjort.

Kvinder mellem 48 og 64 år rammes hårdest

Tallene viser, at medarbejdere, der både er ramt af angst og depression, har allerdårligst tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gør sig især gældende for kvinder i alderen 48-64, der har over en måneds sygefravær mere årligt, end kvinder der ikke har angst og depression.

- Vi kan se i tallene, at netop denne gruppe har 22 sygefraværsdage mere årligt, hvis de er ramt af depression og angst, siger Jacob Pedersen, der er statistiker på NFA og har udviklet metoden bag undersøgelsen.

22 arbejdsdage er mere end en måneds fravær, da man som udgangspunkt har 18 arbejdsdage på en kalendermåned.

Det er kendt fra tidligere studier, at angst eller depression påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet.

- Det banebrydende og vigtige ved den her artikel er, at man kigger på konsekvenserne i form af antal dage, hvis man har både angst og depression samtidig, siger Malene Friis Andersen, Ph.d., gæsterforsker på NFA og medforfatter til artiklen. Hun uddyber:

- Jeg håber, at vi med den her artikel er med til at bygge bro mellem arbejdsmiljøforskningen og behandlerne på det kliniske område. Fx kan psykologer og psykiatere, der behandler personer med angst og depression, bruge den nye viden i deres arbejde.

- De kan se i tallene, hvilken gruppe man skal være opmærksom på i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den viden kan de bruge til at fokusere deres indsats. Hvis de eksempelvis sidder med kvinder, som både har angst og depression, så skal de være rigtig opmærksomme på deres arbejdsmarkedstilknytning, siger Malene Friis Andersen.

Fokus på forebyggelse og tilbagevenden til arbejdet

Undersøgelsen er en af de første, der er lavet med ELMA-metoden, som forskere på NFA har udviklet. Metoden er banebrydende, fordi den følger lønmodtagerne på dagsbasis og på den kan være med til at finde komplekse mønstre i lønmodtagernes tilknytning på arbejdsmarkedet.

Med en tidlig og målrettet indsats kan disse forskydelser af arbejdsmarkedstilknytningen sandsynligvis nedbringes, og dermed spare såvel virksomhederne og samfundet for udgifter i forbindelse med nedsat produktion og løn til sygemeldte medarbejdere.

- Angst og depression er komplekse helbredsproblemer, der opstår på baggrund af komplekse årsager. Det, arbejdspladsen kan gøre, er at være opmærksom på at nedbringe høje følelsesmæssige krav i arbejdet, skabe en god balance mellem krav og ressourcer i arbejdet samt give medarbejderne tilstrækkelig indflydelse til at løse arbejdsopgaverne, siger Malene Friis Andersen.