Ny kommunaldirektør på vej til Furesø Kommune
1.9.2022 10:00:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Et enigt ansættelsesudvalg med repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og byråd har nu peget på Nicolai Kragh Petersen til stillingen som ny kommunaldirektør i Furesø Kommune. Onsdag den 31. august blev den beslutning bekræftet af Furesø Byråd.
Borgmester, Ole Bondo Christensen (A), glæder sig til at byde den nye kommunaldirektør velkommen, når han starter i Furesø kommune den 1. oktober:
"Nicolai kommer med mere end 15 års erfaring som topleder og direktør fra hhv. Københavns Universitet, Professionshøjskolen og Københavns Kommune. Nicolai har de kompetencer og den ballast, der skal til for at sikre, at vi kan fortsætte den positive udvikling af Furesø i et tæt samarbejde med borgere og medarbejdere. Vi havde et stærkt ansøgerfelt, og ansættelsesudvalget fandt, at Nicolai er den rette person til at understøtte byrådets politiske visioner, sikre en sund økonomi og fastholde Furesø som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune”.
Nicolai Kragh Petersen glæder sig til at blive en del af holdet i Furesø Kommune:
”Byrådet i Furesø har en klar vision for kommunens udvikling frem mod 2030 med klare mål for CO2 neutralitet, mere natur, et godt børneliv, en god ældrepleje og fortsat styr på økonomien. Jeg ser frem til at kunne bidrage til den udvikling i et tæt samarbejde med byrådet, medarbejderne og borgerne. På den korte bane vil der være en stor opgave i at gennemføre de nødvendige tilpasninger af budgettet og fastholde og rekruttere dygtig medarbejde til ældrepleje, skoler og dagtilbud. Det bliver en stor og spændende opgave, som jeg ser frem til at løse i et tæt samspil med alle gode kræfter i Furesø”
Erfaren direktør
Nicolai Kragh Petersen afløser Steen Vinderslev, der i juni valgte at vende tilbage til jobbet som kommunaldirektør i Middelfart Kommune efter 3 år i Furesø.
Nicolai har de seneste 5 år været ressourcedirektør i Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Her var et primært fokus at ændre organisering af forvaltningens understøttende funktioner og udvikle forvaltningens økonomiske styring.
Inden da har han været direktør på Professionshøjskolen Metropol og Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Nicolai Kragh Petersen er 53 år og uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Han bor med sin ægtefælle i København og sammen har de to voksne drenge.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Byråd enigt om én fælles vision for Furesø de kommende år6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd indgår politisk aftale om én fælles vision: "Fremtidens Furesø: Udvikling, velfærd og fornyelse". Visionen sætter retning inden for otte centrale temaer.
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
