Energistyrelsen

Prognose viser højere gasproduktion end forventet i år – Energistyrelsen sænker dog forventningerne til de kommende fem års olie- og gasproduktion

Del
Energistyrelsen offentliggør nye prognoser, hvor den forventede produktion af olie og gas de næste fem år er nedskrevet med henholdsvis 19 og 5 procent i forhold til sidste års prognose. Nedskrivningen skyldes i høj grad den yderligere forsinkelse af genopbygningen af Tyra-komplekset, som nu forventes afsluttet i begyndelsen af 2024. Samtidig er den forventede mængde salgsgas i 2022 en del højere end forventet i sidste års prognose.
Billede: Colourbox
Billede: Colourbox

Energistyrelsen vurderer, at den forventede mængde salgsgas i 2022 vil udgøre 0,8 mia. Nm3 svarende til 15.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. Det er en opskrivning på 21 procent sammenlignet med sidste års prognose. Olieproduktionen forventes i 2022 at blive 3,6 mio. m3, svarende til ca. 62.000 tønder olie pr. dag. Det er en nedskrivning på 3 procent i forhold til sidste års skøn og dermed meget lig med dette års niveau.

Forøgelsen af salgsgassen i 2022 skyldes primært, at sidste års forventninger om mindre produktion grundet Covid19, som kunne vanskeliggøre arbejdet på platformene i Nordsøen, ikke er indfriet. Dette har derfor muliggjort vedligeholdelse af gasbrønde, hvorfor den forventede mængde salgsgas er højere end forventet i sidste års prognose.

Den femårige salgsgasprognose er nedskrevet med 5 procent og den femårige olieprognose er nedskrevet med 19 procent. Ændringerne i de femårige prognoser er primært et resultat af den yderligere forsinkelse af genopbygningen af anlæggene på Tyra-feltet samt – for oliens vedkommende – revurderinger af udbygningsprojekter. Energistyrelsen har tidligere beskrevet konsekvenserne af forsinkelsen af Tyra-feltet.

Se publikationen "Ressourceopgørelse og prognose, august 2022" på Energistyrelsens hjemmeside. 

Nedskrivning af efterforskningsressourcerne og det teknologiske potentiale

Frem mod 2050 har Energistyrelsen foretaget en nedskrivning af forventningerne til olieproduktionen på 10 procent i det forventede forløb, mens forventningerne til gasproduktionen stort set er uændret i forhold til sidste år.

Energistyrelsen laver også en prognose for det mulige forløb frem mod 2050. Det indeholder foruden reserver og betingede ressourcer, som i det forventede forløb, også efterforskningspotentialet og det teknologiske potentiale. Det mulige forløb er for olien nedskrevet med 12 procent og for salgsgassen med 3 procent. For efterforskningsdelen foretages denne nedskrivning blandt andet på baggrund af nye oplysninger, der har givet et bedre kendskab til potentialet, mens Energistyrelsen for teknologidelen forventer et reduceret incitament i udviklingen af ny teknologi som følge af Nordsøaftalen af 3. december 2020, der har sat et sluttidspunkt for indvindingen i 2050.

Energistyrelsen offentliggør samtidig en ny ressourceopgørelse, der nedjusterer de samlede reserver og betingede ressourcer af olie i den danske del af Nordsøen med 5 mio. m3 til i alt 141 mio. m3 olie pr. 1. januar 2021. Gasressourcerne er nedjusteret med 1 mia. Nm3 til 73 mia. Nm3 salgsgas i forhold til sidste års opgørelse.

Nedenfor ses grafer for olie- og gasprognoserne.

Kontakt

Ingeniør Morten Birch, 33 92 68 07, mtbh@ens.dk

Kontakter

Billeder

Billede: Colourbox
Billede: Colourbox
Download

Information om Energistyrelsen

Energistyrelsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V

33 92 67 00https://ens.dk/

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye