BESTSELLER tager del i grøn forskningsmission

”Vi har i BESTSELLER stort fokus på innovation indenfor den cirkulære økonomi, med projekter og investeringer såsom i finske Infinited Fiber Company. Deres innovative teknologi forvandler cellulosebaserede råmaterialer – såsom bomuldsaffald – til en regenereret tekstilfiber af højeste kvalitet, der senere hen kan genanvendes i samme proces med andet tekstilaffald. Sådanne typer af teknisk innovation skal vi også kunne fostre i Danmark”, siger BESTSELLERs bæredygtighedschef Dorte Rye Olsen, som også tager del i bestyrelsen for Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil.
Tøj, sko og andre tekstiler er oftest sammensat af mange forskellige materialer, hvilket gør dem svære at genanvende. Det samme gælder plastaffald, som er en kompliceret og sammenblandet plastikstrøm. I modsætning til materialer som pap, metal og glas, som vi i Danmark er dygtige til at genbruge, ender plastik og tekstil derfor eksempelvis på forbrændingen med store CO2-udslip til følge.
De to materialer påvirker også miljøet under produktion, og bedre recirkulering vil derfor bidrage markant til at reducere klimabelastningen og en række miljøbelastninger.
Dorte Rye Olsen uddyber: ”Det er utroligt vigtigt, at der fra centralt hold bliver afsat midler og kompetencer til et bredt innovations- og forskningsbaseret arbejde, som inkluderer erfaringer fra de virksomheder, der arbejder i feltet til daglig. Der er mange led i cirklen, og hver del involverer forskellige spillere på tværs af forskellige sektorer fra forskning til uddannelse, affaldssektoren, virksomheder og ikke mindst politikere og så forbrugere, som også skal vænne sig til nye måder at agere på.”
”Med partnerskabet skal vi sikre, at innovationskræfterne samles, så der skabes et overblik, og samtidig investeres i de rette spor for at skabe den systemiske forandring, der er nødvendig for at lykkes med en cirkulær økonomi,” siger hun.
Konkret har BESTSELLER givet tilsagn om deltagelse i udvalgte projekter og vil bidrage med kompetencer, interne ressourcer og økonomi.
BESTSELLER tager endvidere også del i det nyligt annoncerede ’Sektorsamarbejde for cirkulær økonomi’, som 8. august blev lanceret af Miljøministeriet og mode-og tekstilbranchen. Gennem sektorsamarbejdet kan alle danske virksomheder deltage i vidensdeling og erfaringsudveksling – og dermed sikre fælles fremdrift og handling.
Se Innovationsfondens pressemeddelelse om Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil
Nøgleord
Billeder


Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLERs jubilæum markeres med 50 millioner til 50 organisationer3.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledningen af modevirksomhedens 50-års jubilæum donerer BESTSELLER Foundation 50 millioner kroner til udenlandske og danske organisationer. Herhjemme sikrer det blandt andet, at BørneMobilen kommer tilbage på vejene, støtte til sårbare grupper og til naturen, mens Københavns nye hospital får en indendørs kunsthave.
BESTSELLER fortsætter støtten til lokale projekter i Brande14.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For syvende år i træk uddeler BESTSELLER midler til lokale projekter, der bidrager positivt til udviklingen i Brande, hvor modevirksomheden har sit hovedsæde. Ansøgningsvinduet er nu åbent.
BESTSELLER lancerer designkonkurrence for internationale talenter20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fejrer den danske modevirksomhed 50-års jubilæum. Det markeres blandt andet med en designkonkurrence, hvor internationale designstuderende og talenter inviteres til at skabe en særkollektion, som fortolker design gennem de seneste fem årtier.
BESTSELLER indleder byggeriet af logistikcenter i Holland27.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
BESTSELLER har netop taget første spadestik til et logistikcenter i Holland, tegnet af arkitektvirksomheden Henning Larsen. Med 155.000 m2 og 1400 robotter skal de nye faciliteter bringe modevirksomhedens forsyningskæde endnu tættere på de største markeder i Europa.
Ung para-længdespringer vinder BESTSELLERs Olympiske Håb4.1.2025 21:36:47 CET | Pressemeddelelse
For 16. gang har BESTSELLER tildelt prisen 'BESTSELLERs Olympiske Håb' til en talentfuld, spirende dansk atlet, der spås en stor fremtid inden for sin sport. I år er det den 23-årige para-længdespringer Emilie Aaen, som løber med titlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum