Østersøen er fremtidens grønne kraftværk
- Vi er knap nok begyndt at udnytte mulighederne i Østersøen. Med udmeldingen fra topmødet kommer vi i gang. Vi skal vriste os sig fri af afhængigheden af Rusland, og det kræver, at vi satser massivt på vedvarende energi, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- Det er lige så vigtigt, at der kommer flere kabelforbindelser på tværs af Østersøen. Det vil gøre det muligt at sende den billige vedvarende energi til forbrugerne i Europa. Og da vi samtidig erstatter kul og gas med grønne elektroner bliver det en kæmpe gevinst for klimaet.
Hvis ambitionen, som blev meldt ud på topmødet, bliver til virkelighed, vil der inden for få år blive opført 20 GW vindmøller på Østersøen. Det er stadig kun en lille del af det potentiale på 93 GW, som blandt andre EU Kommissionen har peget på. Vi ser ind i et hastigt stigende elbehov i regionen, og Green Power Denmark har derfor tidligere anbefalet, at der træffes beslutning om mindst 50 GW havvind i Østersøen i 2030.
- Østersøen kan blive et kolossalt grønt kraftværk, og vi ser gerne, at regeringerne omkring Østersøen bliver endnu mere ambitiøse. Det vil forbedre forsyningssikkerheden, sænke prisen på energi og føre til meget store klimagevinster, siger Kristian Jensen.
Forud for topmødet har et flertal i Folketinget vedtaget at udvide Energiø Bornholm fra to til tre gigawatt (GW). Samtidig skal der etableres et kabel, som forbinder vindmøllerne med både Danmark og Tyskland.
Aftalen om at tilkoble Energiø Bornholm til det tyske elnet hjælper også Tyskland med den grønne omstilling. For vores store sydlige nabo vil adgangen til vindenergi være afgørende, når man hurtigt skal erstatte gas og kul – og derved mindske afhængigheden af Rusland.
- Beslutningen om at opstille flere vindmøller på Østersøen løser selvsagt ikke de akutte udfordringer, som har ført til rekordhøje elpriser i Europa. Men det gælder om hurtigst muligt at komme i gang med at opføre vindmøllerne og trække kabler på tværs af landegrænserne. Det er det, som vil sikre lavere elpriser i fremtiden, siger Kristian Jensen.
- Det er vigtigt at holde et højt tempo i både beslutninger og arbejdet med tilladelser. De kommende vindmøller i Østersøen vil styrke forsyningssikkerheden i hele regionen. Derfor har alle en interesse i, at processerne kører hurtigt.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Claus Kaae-Nielsen ckn@greenpowerdenmark.dk eller 23326829
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
