Fredensborg er nomineret som Danmarks Vildeste Kommune
30.8.2022 15:10:01 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Der er hård konkurrence om at vinde Miljøministeriets pris som Danmarks Vildeste Kommune. Derfor blev den gode nyhed fra ministeriet om, at Fredensborg er med i opløbet, også modtaget med stor begejstring på rådhuset:
”Vi er vildt begejstrede over, at vores projekt er blandt de ti bedste! Men det er ærligt talt også en fantastisk vision med en ambition om at skabe 1000 hektar sammenhængende natur mellem Kokkedal og Nivå. Her kan vi sammen med lodsejerne virkelig give naturen det, som den har allermest brug for: plads”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur-, Miljø- og Bæredygtig Udvikling, er enig:
”Jeg blev også utrolig glad over at få den besked. Og udover at jeg naturligvis håber, at vores projekt vinder, så håber jeg virkelig også, at ambitionen og det brede samarbejde vi har foran os, kan være med til at inspirere til flere store projekter i andre kommuner, så vi udbreder langt mere vild natur i hele landet”.
Vinderen kåres ved et stort kåringsevent den 19. september i Miljøministeriet.
Alle borgere er inden da yderst velkomne til at deltage i afstemningen via ministeriets hjemmeside www.dkvild.dk/borger/borgerafstemning/
Juryen, som består af Morten D.D. Hansen, Søren Ryge Petersen, Vicky Knudsen, H.P. Geil, Sofie Graarup Jensen, Philip Hahn-Petersen, Lydia Callesen og Signe Normand har vurderet alle naturprojekterne og har nu valgt de 10 kommuner, som har gjort en ekstraordinær indsats og derfor er gået videre til finalen:
Albertslund Kommune, Fredensborg Kommune, Herning Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Syddjurs Kommune, Vejle Kommune samt Vordingborg Kommune.
På kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk/vild-kommune er der mere information og en film om finaleprojektet.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
Regionen overtager ansvaret for de midlertidige pladser på Skovgården4.3.2026 12:33:51 CET | Pressemeddelelse
Der bliver også fremover et lokalt tilbud på Skovgården i Fredensborg Kommune til borgere, som har brug for genoptræning og rehabilitering i trygge rammer
Ny byudviklingsdirektør i Fredensborg Kommune25.2.2026 09:00:21 CET | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg og byråd står bag ansættelsen af Katrine Buhl Møller som ny direktør
Enigt kulturudvalg anbefaler, at der ikke opsættes flag i byrådssalen17.2.2026 10:27:39 CET | Pressemeddelelse
Kulturudvalget anbefaler, at byrådssalen ikke udsmykkes med Dannebrog og andre flag fremover
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
