Røde Kors vil lære gymnasieelever om krig

For første gang i årtier er der åben krig i Europa, og derfor skal gymnasieeleverne lære om krigen, dens former og de konventioner, der gælder for krig. Og om hvorfor krig overhovedet opstår.
Det mener Røde Kors, der i samarbejde med Praxis+ har udviklet et gratis undervisningsforløb med navnet ”Krig og medmenneskelighed” til samfundsfag i gymnasiet.
”Krigen er kommet tæt på, og vi mærker den tydeligt i vores dagligdag. Derfor er det et godt tidspunkt for gymnasieeleverne at lære om krigens former, dens regler og konventioner, og deres anvendelse i praksis. Og at lære om, hvorfor der overhovedet kan blive krig,” siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.
Cyberkrig og sociale medier
Forløbet kommer ind på blandt andet Genève-konventionerne og den rolle, den spiller i Ukraine, samt på nye former for krig som cyberkrig og hybridkrig, og hvordan de internationale regler for krig gælder i den nye virkelighed.
”I materialet behandler vi også brugen af sociale medier under krig. Ikke mindst de unge får i stigende grad deres nyheder fra sociale medier frem for aviser og nyhedsudsendelser. Derfor skal de lære at være kritiske over for de opslag og medier, de møder,” siger Anders Ladekarl, der håber, at rigtig mange vil kaste sig over forløbet.
Flere aktuelle og gratis forløb i fremtiden
Praxis+ udvikler og formidler gratis undervisningsmateriale til ungdomsuddannelser i samarbejde med eksterne partnere, forklarer engagementschef Christian Brund.
“Der er stor efterspørgsel både blandt uddannelsesinstitutioner på alle niveauer efter gratis, aktuelt undervisningsmateriale af høj kvalitet og blandt organisationer og andre, der gerne vil fortælle om den virkelighed, som er uden for skolernes mure. Vi har længe udbudt gratis og aktuelt undervisningsmateriale til grundskolerne gennem Alinea+, og nu tilbyder vi det første forløb til ungdomsuddannelserne gennem Praxis+,” siger Christian Brund.
Forlagsdirektør hos Praxis, Morten Blichfeldt Andersen, glæder sig over samarbejdet med Røde Kors. Han forudser, at der snart vil komme flere forløb med andre eksterne partnere.
“Hos Praxis+ vil vi udvikle aktuelle og gratis materialer til undervisningen sammen med kompetente og vidende partnere som Røde Kors. Det konkrete undervisningsforløb “Krig og medmenneskelighed” giver samfundsfagslærere og elever i gymnasiet mulighed for at bringe en relevant og højaktuel problemstilling direkte ind i undervisningen i dele af kernestoffet. Røde Kors og vi har sammen sikret, at forløbene både har en høj faglig kvalitet og let kan samles op af underviserne i en ellers travl hverdag,” siger han.
Forløbet er gratis og kan findes på Prx.dk/krigplus
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt ansvarlig for Røde Kors' skoletjeneste:
Morten Schwarz Lausten
+45 3114 1247
molau@rodekors.dk
Billeder
Links
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Om Praxis+ og Praxis
Praxis+ er etableret af Praxis og L&R Uddannelse+ med det formål at udvikle og udbyde undervisningsforløb og andre gratis materialer til ungdomsuddannelser i samarbejde med organisationer, institutioner, myndigheder og private virksomheder.
Praxis er Danmarks største udgiver af læremidler og it-løsninger til erhvervsuddannelserne og har en hurtigt voksende portefølje af faglitteratur af høj kvalitet til de gymnasiale uddannelser samt det private marked. Praxis er en del af L&R Uddannelse, som er et af Danmarks største og førende læringshuse.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Felthospital i Gaza fylder 1 år: ”Vi håber, at der en dag ikke længere er brug for det”9.5.2025 11:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80.000 konsultationer, 3000 operationer og 400 fødsler har fundet sted på Røde Kors’ felthospital i Gaza. Behovet er enormt – men omstændighederne, som personalet arbejder under, bliver mere og mere udfordrende.
Flere børn bekymrer sig: “Hvor skal vi finde hinanden, hvis der kommer krig, mens vi er i skole og I er på job?”6.5.2025 16:13:02 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Røde Kors og Voxmeter viser, at 38% af forældre oplever, at deres børn bekymrer sig om krig, trusler om krig og klimaforandringer. Af disse er 12% i høj grad bekymrede og 60% er i nogen grad bekymrede.
80-års jubilæumsfejring i Røde Kors: Besøgstjenesten fylder 60 år og Vågetjenesten fylder 20 år.5.5.2025 17:46:53 CEST | Pressemeddelelse
6. maj er en helt særlig dag i Røde Kors i Danmark. Her fejres der nemlig runde fødselsdage for hele to store sociale aktiviteter: Besøgstjenesten, hvor frivillige over hele landet besøger primært ældre, der mangler én at tale med. Og Vågetjenesten, hvor frivillige våger over døende og skaber ro og tryghed i den sidste tid. Pressen er velkommen til fejringen 6. maj kl. 15-17 på Blegdamsvej 27, 2100 København Ø. Tilmelding til Line Nørremark, telefon 2012349
Røde Kors’ genbrugswebshop fylder to år: Her kan alt sælges29.4.2025 13:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors Genbrugs kunder handler helt anderledes online end i fysiske genbrugsbutikker og kører gerne langt efter de unikke fund
Én måned efter kæmpe-jordskælv er 200.000 mennesker fordrevet fra deres hjem28.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Myanmar: Én måned efter voldsomt jordskælv er den humanitære situation kritisk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum