Ny aftale samler Norden om klimadokumentation af byggevarer

Danmark, Norge og Sverige har netop underskrevet en aftale om gensidig anerkendelse af miljøvaredeklarationer, ofte kaldet EPD’er som forkortelse for Environmental Product Declarations.

Det giver ifølge Teknologisk Institut flere fordele, når man skal vurdere byggematerialers bæredygtighed. Samtidig arbejdes der på yderligere international harmonisering til gavn for rådgivere, entreprenører og andre, der skal beregne bygningers klimapåvirkning.

De fleste, der producerer, indkøber eller rådgiver om byggevarer har efterhånden stiftet bekendtskab med EPD’er, som er en standardiseret dokumentation af energi- og ressourceforbruget, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktion, anvendelse og bortskaffelse af byggevarer.

Krav om dokumentation af især CO2-aftryk fra bygninger stiger i disse år, blandt andet i de nye lovkrav, der træder i kraft 1. januar 2023. Her vil EPD’erne få en helt central rolle:

– Hvis vi skal have sænket byggebranchens klimabelastning, så er adgangen til harmoniseret tredjepartsverificeret data om produkterne helt afgørende. Ellers bliver det svært at lave retvisende klimaberegninger.

Det siger Martha K. Sørensen, der er sekretariatsleder for EPD Danmark, som siden 2014 har været forankret hos Teknologisk Institut.

Som national programoperatør sikrer EPD Danmark, at danske EPD’er lever op til kravene i de relevante standarder gennem kontrol og tredjepartsverifikation.

Stærkt signal til og fra den nordiske byggebranche
Og netop ønsket om en lettere adgang til valide data er grunden til, at EPD Danmark er gået sammen med sine søsterorganisationer i Norge og Sverige om aftalen.

– Vi regner med, at Finland tilslutter sig aftalen i år. Videre ser vi allerede nu en masse muligheder for både videndeling og konkret samarbejde om digitalisering, værktøjer, udvikling af produktkategorier og i hele taget udvikling af området sammen, siger Håkon Hauan fra EPD Norge.

– Vi ved, at EPD’er får en tiltagende stor rolle, når lande i stigende grad stiller lovkrav til bygningers samlede konsekvenser for klimaet, blandt andet i form af livscyklusvurderinger, siger Sebastiaan Stiller fra EPD international AB, som er den svenske EPD-programoperatør.

Helt konkret er der tale om en såkaldt aftale om gensidig anerkendelse, som er en international aftale, hvor to eller flere lande skriver under på at anerkende hinandens vurderinger, beslutninger eller resultater (f.eks. certificeringer eller testresultater).

Martha K. Sørensen forklarer, at den nye aftale gør op med den hidtidige vanskelige proces med at udvikle og bruge EPD’er på tværs af de nordiske lande.

– For rådgivere, entreprenører og andre, der skal beregne bygningers klimapåvirkning, bliver det meget nemmere at tilgå data om de byggevarer, de bruger i deres byggeprojekt. Producenter, der har fået udgivet en EPD via en af de tre operatører, nu kan få den udgivet hos de øvrige to operatører, uden den skal verificeres igen. For producenterne, som ejer EPD’erne, giver det en helt anden synlighed af produkterne og adgang til et langt større marked.

Udover, at det smidiggør processen for praktikere og rådgivere, så mener Martha K. Sørensen, at aftalen grundlæggende er et stærkt signal fra de nordiske lande:

– Denne aftale om gensidig anerkendelse af EPD’er sender et stærkt signal til og fra den nordiske byggebranche om, at vi står sammen om ønsket om at accelerere den grønne omstilling, siger Martha K. Sørensen.

Et vigtigt skridt i en omfattende harmoniseringsproces
De tre lande er ikke alene om ønsket om harmonisering. Byggematerialer produceres og handles globalt på tværs af grænser. Den nordiske aftale er derfor del af et omfattende arbejde med at samle og strømline EPD’er globalt:

– Et centralt budskab herfra er, at vi arbejder intensivt med harmonisering af EPD’er på tværs af alle medlemslandene i ECO Platform, som er en international paraplyorganisation med 65 medlemmer for blandt andre programoperatører som os, siger Martha K. Sørensen, EPD Danmark. Hun uddyber, at målet er, at landene i så vid udstrækning som muligt er harmoniseret på tværs, hvilket et panel løbende skal sikre:

– Vores samarbejde gennem ECO Platform, som er den internationale medlemsorganisation for EPD-programoperatører, har allerede vist, at vi kan lære meget af hinanden, og det håber vi, at denne aftale kan sætte ekstra skub i. Som en del af aftalen nedsættes et panel bestående af repræsentanter fra de tre lande. Panelet skal løbende drøfte den konkrete praksis for udvikling af EPD'er på tværs af landene, siger hun.

Hos EPD Danmark nåede de i 2022 op på over 200 EPD’er mod 39 i 2019 – en femdobling på fire år.

I Sverige viser EPD-databasen eksponentielle væksttal. I perioden 2019 – 2021 steg antallet af registrerede EPD'er hos EPD International AB med 200%. Her ser man på det globale marked, da EPD International opererer som global EPD-programoperatør.

I EPD Norge har man de senere år set en eksplosiv stigning i EPD’er. Bare de sidste fire år er antallet af EPD’er i den norske database steget med over 200%.

I takt med harmoniseringen af miljødata arbejdes der også i ECO Platform en database, der samler alle EPD’er på globalt plan. Denne hedder ECO Portal.

FAKTA - Klimakrav i de tre lande:

Norge har udviklet en standard (NS 3720:2018, 2018) til beregning af udledning af drivhusgasser for bygninger, og mange projekter stiller krav til LCA, men der er endnu ikke en konkret lovgivning vedrørende klimavenligt byggeri. I stedet er mange af de parametre, som er inkluderet af den danske frivillige bæredygtighedsklasse, omfattet af det norske bygningsreglement TEK17 (DIBK, 2017).

I Sverige vil national lovgivning med bæredygtighedskrav om klimavenligt byggeri træde i kraft i løbet af 2022. Her stilles der bl.a. krav om at udføre en LCA og en såkaldt klimadeklaration, der redegør for klimabelastningen fra anlægsfasen, dvs. modulerne A1–A5 (råvareforsyning, transport og fremstilling i produktfasen samt transport og bygge- og installationsprocessen i byggeproduktionsfasen) i henhold til den europæiske standard EN 15978. Boverket stiller en klimadatabase til rådighed til beregning af klimabelastningen i anlægsfasen. Hvis bygherren ønsker at anvende generiske klimadata i sin klimadeklaration, skal data hentes herfra. Hvis bygherren derimod ønsker at anvende produktspecifikke klimadata med en lavere CO2-værdi, skal der anvendes en EPD efter EN 15804.

Danmark indfører per 1. januar 2023 krav om at gennemføre en LCA for alt nybyggeri. LCA'en skal indeholde beregning af klimapåvirkning for produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift, vedligehold og udskiftninger samt affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid. Grænseværdikrav til CO2 i nybyggeri ventes at fremgå af det reviderede bygningsreglement, der træder i kraft 1. januar 2023, og vil gælde for bygninger, der er større end 1.000 kvm. I 2020 blev der indført en frivillig bæredygtighedsklasse, der udvider kravene med ni frivillige krav: livscyklusvurdering, ressourceanvendelse på byggepladsen, totaløkonomisk analyse, drifts- og vedligeholdelsesplan, dokumentation af problematiske stoffer, afgasninger til indeklimaet, detaljeret eftervisning af dagslysniveauet, støj fra ventilationssystemer i boliger, og rumakustik i boliger.