Ny direktør i Fredensborg Kommune
30.8.2022 09:29:46 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

Tine Gram tiltræder 1. oktober med ansvar for området for udsatte børn og familier, dagtilbud, skoler, fritids- og kulturområdet. Stillingen blev ledig idet Mads Toftegaard blev udnævnt som kommunaldirektør fra 1. juni 2022.
Tine har en uddannelse som jurist og kommer fra en stilling som velfærdsdirektør i Furesø Kommune, hvor hun har været siden 2012 og også arbejdet som centerchef og sekretariatschef. Inden da har hun tilegnet sig bred erfaring fra en række stillinger på Beskæftigelsesministeriets område.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen siger:
"Jeg er rigtig glad for, at Tine nu starter hos os. Tine får en meget vigtig rolle med at virkeliggøre de store visioner og planer, som byrådet har igangsat. Det gælder ikke mindst på skoleområdet, hvor vi med projektet ”Fremtidens Folkeskoler i Fredensborg Kommune” har afsat ca. 700 mio. kr. til at udvikle alle vores folkeskoler med de bedst tænkelige fysiske og digitale læringsmiljøer. Samtidig skal vi de kommende år investere i nye dagtilbud samt udvide vores nuværende biblioteker/kulturhuse i Nivå, Fredensborg og Humlebæk”.
Også kommunaldirektør Mads Toftegaard glæder sig til samarbejdet:
”Med ansættelsen af Tine er vi nu fuldtallige i den øverste ledelse af kommunen. Tine er et stærkt kort og hun kommer med friske øjne og solid kommunal erfaring, og vil på alle måder kunne bidrage til en fortsat udvikling af organisation og opgaveløsning”.
Tine Gram ser frem til at begynde i sit nye job:
”Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af holdet i Fredensborg Kommune. Det er en kommune som har store ambitioner for den fremtidige udvikling af skoler, dagtilbud, fritids- og kulturområdet og i arbejdet med at fremme børn og unges trivsel. Det skal ske i et tæt samarbejde på tværs af kommunen, sammen med borgerne og de mange samarbejdspartnere på hele området. Jeg ser frem til at bidrage med mine erfaringer sammen med de mange dygtige medarbejdere og ledere, og i et godt og tillidsfuldt samarbejde med byrådet. For mig er det helt centralt at udvise lederskab, der bringer politik og driften sammen”, siger Tine Gram.
Tine bor i Hundested, er gift og har to voksne børn.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25291942
Kommunaldirektør Mads Toftegaard, tlf. 72565136
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

