Børnene på Elsted Skole får krig på skoleskemaet
29.8.2022 12:52:59 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Hvordan er det at vokse op i et land, hvor der er krig? Det er et af de emner ’Teatergrad’ sammen med børnene på Elsted Skole skal arbejde med. ‘Teatergrad’ kommer nemlig på besøg med forestillingen »Krig – I børnehøjde«, der er en blanding af en workshop og en forestilling. Der veksles mellem dramatisering af en fortælling om krig og dialog mellem skuespillerne og børnene.
Forestillingen tager udgangspunkt i børnenes egne tanker, viden, fortællinger og følelser om krig, og på den måde inddrages de i stykket. Børnene er derfor lige så meget en del af forestillingen, som skuespillerne er.
Da børn dagligt konfronteres med information og billeder fra blandt andet Ukraine, er forestillingen højaktuel. Og forestillingen har også tidligere været opført i samarbejde med Røde Kors ude på landets skoler tilbage i 2016 og 2017, hvor flere en 150 skoler fik besøg af »Krig – I børnehøjde«.
Et fundament for forståelse
Det kan virke voldsomt at sætte krig på skoleskemaet for børn mellem 4. og 6. klasse, men krig præger mange børns liv og tanker, lyder det fra Røde Kors, der har forsat deres samarbejde med ’Teatergrad’ omkring forestillingen.
”Med situationen i Ukraine er krigen kommet tættere på Danmark, end vi har været vant til. Men med de omkring 30 krige, der er i verden lige nu, har krig faktisk hele tiden været en del af hverdagen for børn i dagens Danmark. I Røde Kors mener vi, at det er vigtigt, børn bliver oplyst om krig og dens frygtelige konsekvenser. Viden og forståelse skaber empati med ofrene for krig. Endelig tror vi også, at det er vigtigt for børnene at vide, at Røde Kors og lignende organisationer findes og altid er til stede, når det virkelig brænder på,” siger Morten Schwarz Lausten, ansvarlig for Røde Kors Skoletjeneste.
’Teatergrad’ ønsker gennem forestillingen at hjælpe børnene med at forholde sig til de svære emner.
”Én af teatrets gode egenskaber er, at vi kan tale til både følelserne og intellektet på samme tid. Dermed giver vi børnene mulighed for at reflektere over de følelser, som forestillingen vækker i dem. Når deres reaktioner og følelser integreres direkte i forestillingen, styrkes deres tro på eget værd og i dette intime rum for samtale, kan der efterfølgende bygges en faglig viden oven på,” siger Christine Worre Kann, leder af ‘Teatergrad’ og forsætter:
”Derfor er samarbejdet mellem ’Teatergrad’ og Røde Kors godt. Sammen når vi begge bredere ud med vores budskaber og understøtter dermed den fælles ambition, vi har – i dette tilfælde gennem kunst, som bidrager til tryghed og viden blandt børn om krig og krigens regler”.
Udover selve forestillingen er der også undervisningsmateriale til opfølgning i skolerne.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
For henvendelser til Teatergrad kontakt da pressemedarbejder
Liv Hvalkof på liv@teatergrad.dk
Billeder




Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
