GF Forsikring henter tung finansprofil til direktørjob

Da Mark Palmberg tidligere på året blev administrerende direktør for det medlemsejede GF Forsikring, blev stillingen som økonomidirektør (CFO) ledig. Den nye mand i spidsen for selskabets økonomiafdeling er Otto Drejer Jensen, som kommer med en solid ledelsesmæssig baggrund fra finanssektoren, hvor han bl.a. i syv år var økonomichef i Alm. Brand.
- Med den vækst, vi har oplevet i GF de seneste år, er det vigtigt med en tung profil som Otto. Han kommer med den helt rette kombination af menneskelige egenskaber, ledelsesmæssige kvalifikationer og regulatorisk forståelse. Samtidig med at vi vokser, har vi hele tiden blikket rettet mod at styrke både medlemsoplevelsen og ”maskinrummet” – og her spiller økonomiafdelingen en vigtig rolle, så vi fortsat er gearet til den kommende vækst. I den kontekst mener jeg, at Otto er den rette til at stå i spidsen for vores økonomiafdeling, siger Mark Palmberg, adm. direktør i GF Forsikring.
Godt match
Otto Drejer Jensen gik til at begynde med revisorvejen hos KPMG, hvorefter han har haft en række roller i økonomiafdelinger hos både FIH Erhvervsbank og Nordea. Otto har haft en længere karriere i Alm. Brand og har de seneste to år prøvet kræfter med verdenen uden for den finansielle branche hos GN Store Nord.
- Ottos brede erfaring fra en række finansielle virksomheder gør ham til et oplagt valg til, sammen med de super dygtige kolleger i økonomiområdet i GF Forsikring, at tage det til næste niveau. Det har været en medvirkende årsag til, at vi har valgt ham blandt et stærkt felt af kandidater til stillingen som økonomidirektør, og jeg tror, at han derudover med sine menneskelige og ledelsesmæssige kvalifikationer vil passe rigtig godt til GF. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger Mark Palmberg.
Glæder sig til at blive en del af GF
Otto Drejer Jensen glæder sig til sin første arbejdsdag i GF Forsikring, der er inde i en positiv udvikling.
- Det at GF Forsikring vækster samtidig med, at medlemmerne er yderst tilfredse vidner om nogle bundsolide værdier, hvor medlemmerne er i centrum, og jeg glæder mig til at blive en del af den historie. Men i første omgang vil jeg fokusere på at lære mine kolleger og organisationen godt at kende, siger den kommende økonomidirektør.
Otto bor med sin hustru Jeanifer, som er fysioterapeut, og parrets to børn på ti og 12 år i Solrød Strand syd for København. Han er oprindelig opvokset på en gård på Lolland og har boet mange forskellige steder rundt omkring i landet. I fritiden er han lidt af en gør-det-selv-mand og kaster sig gerne ud i diverse projekter på huset i Solrød og sommerhuset på Røsnæs nord for Kalundborg.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkRasmus GadeFagansvarlig, Kommunikation & PresseGF Forsikring
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Unge føler sig presset til at lade cykelhjelmen ligge: Den er ikke sej11.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKADFÆRD: En ny undersøgelse fra GF Fonden afslører, at unge mellem 18 og 29 år i stor stil dropper cykelhjelmen, fordi det ikke er sejt. Ofte handler det også om gruppepres – en farlig tendens, advarer GF Forsikring.
GF Forsikring sætter foden på bremsen: Stabile bilpriser trods stigende omkostninger4.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
BILFORSIKRING: Mens store dele af forsikringsmarkedet har varslet markante prisstigninger, fastholder GF Forsikring stabile bilforsikringspriser for fjerde år i træk. Samtidig får medlemmerne del i mere end samlet 185 millioner kroner i overskudsdeling.
GF Forsikring melder klart ud: Ingen ekstraordinære prisstigninger27.11.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan GF Forsikrings 400.000 privat- og erhvervsmedlemmer se frem til både stabile priser og en samlet overskudsdeling på mere end 185 mio. kr. Det er dermed fjerde år i træk, at det medlemsejede selskab går imod strømmen i branchen.
Det sønderjyske ildsjælegén lever i bedste velgående19.11.2025 10:23:29 CET | Pressemeddelelse
SØNDERJYLLAND: 27 sønderjyske ildsjæle hyldes for deres betydning for fællesskab, tryghed og trivsel i landsdelen.
Danskerne glemmer det: Nu kan de forkerte dæk give bøde18.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I sommer vedtog Folketinget for første gang regler om vinterdæk, som forbyder danskerne at køre med sommerdæk i de kolde måneder. Det bør bilisterne skrive sig bag øret – særligt de mere end 43 procent, som i analyse fra GF Forsikring indrømmer at have kørt med forkerte dæk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
