Frivillige uddelte 6,5 tons overskudsmad til ‘Madspildshjælpen’ i Parken
I Danmark går der hvert år 814.000 tons mad til spilde. Samtidig har inflationen gjort det svært for mange at få madbudgettet til at hænge sammen.
Oven i det har de lokale madspildsorganisationer svært ved at skaffe frivillige.
Derfor har Too Good To Go og Coop i samarbejde etableret Initiativet Madspildshjælpen, der blev afholdt første gang d. 24. august i madspildsorganisationen Stop Spild Lokalts nyåbnede Madoase i Parken på Østerbro.
Her havde i alt 60 medarbejdere fra de to virksomheder doneret en arbejdsdag til at pakke og udlevere knap 700 poser med overskudsvarer til Stop Spild Lokalts brugere.
Også fødevareminister Rasmus Prehn gav en hånd med til arrangementet. Ministeren kom tidligere på året med en appel til danskerne om at melde sig som frivillige i madspildsorganisationerne:
”Priserne på mad tordner i vejret. Når vi alle sammen skal få madbudgettet til at strække lidt længere, så er det helt oplagt, at færre tomater, frugter og pastaskruer ender i skraldespanden bag supermarkedet, men i stedet skal lande på tallerkenerne hjemme hos danskerne. Derfor kommer vi nu med en fælles opfordring til danskerne. Meld jer som frivillig madredder eller hjælp på anden vis de frivillige organisationer”.
Partnerskaber er en af nøglerne til at løse madspildsproblemet
Ifølge landechef for Too Good To Go, Heidi Boye, er initiativer som Madspildshjælpen et godt eksempel på, at madspildsproblemet skal løses i fællesskab:
“Mere end en tredjedel af al mad ender i dag i skraldespanden, og ti procent af den globale CO2-udledning kan tilskrives madspild. Det er et kæmpe problem. Og vi lykkes kun med at løse det, hvis vi arbejder sammen og gør plads til flere forskellige løsninger. Der er ikke noget quick fix, når vi taler madspild. Det er langsigtede partnerskaber kombineret med små tiltag i hverdagen, der skaber de store forandringer.”
Overskudsvarerne, der blev uddelt på dagen, blev doneret af Coops leverandører*, og det er - i følge koncerndirektør for Coop, Per Thau - netop et eksempel på godt partnerskab og brobygning.
“I Coop har vi stor forståelse for, at det kan være svært at få madbudgettet til at hænge sammen i en tid, hvor fødevarepiserne stiger så voldsomt. Derfor er vi meget glade for at kunne hjælpe med at bygge bro mellem de af vores leverandører, der har mad i overskud og dem, der har mest brug for det.”
Stifter af Stop Spild Lokalt, Rasmus Erichsen, udtrykte i sin åbningstale til arrangementet stor tilfredshed med indsatsen fra alle involverede:
“For os i Stop Spild Lokalt er gode samarbejder vigtige, og vi er enormt stolte af vores samarbejde med Too Good To Go og Coop. Vi håber derfor at kunne styrke vores partnerskaber endnu mere, så vi kan redde mere mad og hjælpe flere mennesker i fremtiden.”
Madspildshjælpen bliver en årligt tilbagevendende begivenhed med fokus på skiftende aktuelle madspildsproblematikker.
Fakta om madspild
- 814.000 tons spiselige fødevarer går hver år til spilde i Danmark (Kilde: Miljøstyrelsen, juni 2021).
- På verdensplan går næsten 40% af al mad til spilde (Kilde: WWF).
- 10% af de globale drivhusgasser stammer fra madspild (Kilde: UNEP Food Waste Index Report 2021).
- I Danmark smider vi hvert år mad ud for en værdi af 8,4 mia. kroner (COWI for ONE\THIRD, 2022).
*Foodpeople, Søris, Coops logistiklager, Aromatomater, Strandlyst, Bisca, Lammefjorden, Arnakke Grøntsager, Effem, Wally and Wizz, Orkla og Agrain.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller AndersenPressechef | PR Manager
Tlf:81773718presse@toogoodtogo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
Kun 32% skolebørn spiser op: Nyt initiativ fra Lidl og Too Good To Go skal bekæmpe madspild i børns madpakker11.9.2024 12:12:33 CEST | Pressemeddelelse
Lidl og Too Good To Go er gået sammen om et spændende nyt tiltag under konceptet "Hver Bid Tæller", der skal hjælpe danske familier med at mindske madspild i børns madpakker.
Madspild holder ikke ferie: Too Good To Go vil hjælpe danskerne med at redde måltider i udlandet4.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye funktion, City Guides, vil Too Good To Go guide danskerne til konkrete spisesteder og butikker, der gør det muligt at tage ambitionen om at bekæmpe madspild med på ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum