Political Festival of Europe

Den tjekkiske Ambassadør, H.E. Radek Pech, deltager på Political Festival of Europe

Del
Political Festival of Europe afvikles for første gang den 25.- 28. august 2022 i Mariager. Her vil publikum opleve en lang række af debatter mellem europæiske borgere og beslutningstagere om nogle af de mest presserende spørgsmål.

Overordnede temaer, der vil præge folkemødets mange events, omfatter business, demokrati, klima, kultur, udenrigspolitik, sundhed og teknologi, og flere Ambassadører til Danmark deltager i debatterne organiseret af Festivalen inden for disse omfattende temaer.

Political Festival of Europe er hermed glad for at kunne annoncere, at den tjekkiske ambassadør, H.E. Radek Pech, deltager på en spændende debat søndag d. 28. August. Her skal der diskuteres om den nuværende konflikt i Europa er et symptom på en udenrigspolitik, der har slået fejl, sammen med andre deltagere fra rundt om i Europa.

"Jeg er glad for at deltage på den første udgave af Political Festival of Europe, samt være en del af panelet i debatten, der handler om europæisk udenrigspolitik, sammen med min ukrainske kollega. Som historiker er spørgsmålet om at lære af historien og diplomatiets rolle i den, noget af de mest interessante for mig", siger Radek Pech, Tjekkiets ambassadør i Danmark.

"Vi glæder os over, at H.E. Radek Pech, Ambassadøren for Tjekkiet, landet der pt. har EU-Formandskabet, kommer og deltager i Festivalen for at diskutere så vigtigt et sikkerhedsemne sammen med andre fremtrædende, europæiske repræsentanter. Det er vigtigt for Festivalen at have events som disse med prominente talere fra forskellige europæiske lande til at skabe samhørighed i Europa og til at inspirere hinanden over landegrænser,” fremhæver Jan Bertelsen, CEO ved Political Festival of Europe.

Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe/Det Europæiske Folkemøde er en årlig festival, der fejrer demokratiet og er platform for den demokratiske samtale. På Festivalen vil vi diskutere de mest presserende emner på den europæiske dagsorden. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor deltagerne kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa.

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye