Studerende mangler tag over hovedet
24.8.2022 09:25:00 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Med studiestarten lige om hjørnet, leder mange studerende desperat efter et sted, hvor de kan bo. Manglen på studieboliger er så udbredt, at hver femte studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i høj eller meget høj grad har haft problemer med at få tag over hovedet. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.389 studerende lavet af Ingeniørforeningen, IDA.
Fænomenet er lagt fra nyt, og selvom der bliver taget spadestik til nye kollegier, burde der gøres langt mere, mener IDAs studietalsperson i STEM Students Johanne Skotte
“Det er en uholdbar situation, at så mange studerende har svært ved at finde et sted at bo. De forskellige kommunale tag-over-hovedet garantier, minder jo mest af alt om sovesale og forhindrer kun lige de studerende i at få status som hjemløse. Det er i min optik dårligt købmandskab, for hvis ikke studerende kan bo nogenlunde billigt i rimelig afstand af deres studiested, er der en større risiko for både mistrivsel og frafald, hvilket politikerne på Christiansborg gerne vil dæmme op for,” siger hun.
Under corona-pandemien stod hotellerne i kø for at leje værelser ud til studerende, men nu er alternativerne igen vandrehjem, campingvogne eller en sofa hos en bekendt, og det er uholdbart, mener Johanne Skotte.
”Nu er valgkampen reelt skudt i gang, og det er forventeligt, at de unges mistrivsel igen vil blive fremhævet som et vigtigt fokusområde. Tiden er kommet til, at vi går fra gode intentioner til konkret handling, og at der bliver sat yderlige skub i byggeriet af flere studieboliger,” siger hun.
Johanne Skotte understreger, at det ikke penthouse lejligheder med havudsigt, der efterspørges.
”Vi snakker ikke om parkeringskælder, designerkøkken eller guldbelagte blandingsbatterier. Vi vil bare gerne have tag over hovedet, så vi kan studere under rimelige former,” siger hun.
I hvilken grad har du oplevet problemer med at finde en bolig som studerende?
|
I meget høj grad |
9 % |
|
I høj grad |
11 % |
|
I nogen grad |
24 % |
|
I lav grad |
24 % |
|
I meget lav grad |
32 % |
|
I alt |
100 % |
Kilde: IDA’s studenterundersøgelse 2022. Undersøgelsen bygger på svar fra 1.3891 studerende på landets STEM-uddannelser.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
IDA: Godt forlig for akademikerne i regionerne4.3.2026 16:16:31 CET | Pressemeddelelse
Der er indgået forlig om en ny treårig overenskomst for akademikerne i landets regioner. IDA er tilfreds med aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

