H.K.H. Kronprinsessen besøger Grønland: Sætter fokus på plastikaffald i naturen

Plastikaffald er et voksende miljøproblem i hele verden. Tirsdag den 23. august deltog H.K.H. Kronprinsesse Mary, der er præsident for WWF Verdensnaturfonden, i et WWF-event i Nuuk, hvor hun sammen med det lokale fritidshjem Aqqaluk indsamlede og sorterede plastik ved stranden i Nuuk. Ved arrangementet deltog også borgmesteren i Nuuk, Avaaraq S. Olsen, samt Allan Peter Olsen og Pipaluk Lynge-Rasmussen, der er henholdsvis programchef og projektleder i WWF Verdensnaturfondens Grønlandsprogram
WWF Verdensnaturfonden har på forskellig vis arbejdet for at mindske plastikforurening i naturen i Grønland og vil også gerne sætte fokus på, at man som borger kan gøre en forskel. Derfor talte WWF Verdensnaturfonden og Kronprinsessen bl.a. med børnene om gode plastikvaner: Brug kun plastik, når det er nødvendigt, smid plastikaffald i skraldespanden og husk at tage plastikaffald med hjem fra naturen.
Lokale løsninger er afgørende
WWF Verdensnaturfonden har via flere initiativer sat fokus på udfordringerne med plastikaffald i Grønland. Miljøorganisationen har bl.a. iværksat en større undersøgelse af affald indsamlet langs den grønlandske vestkyst og medvirket til flere samarbejder om plastikoprydning. Disse undersøgelser har vist, at meget af plastikaffaldet har lokal oprindelse.
”Vi har gennem vores arbejde med plastik fået kortlagt, at meget af det plastik, vi finder skyllet op på vores kyster, kommer fra lokale kilder. Det er på sin vis godt, for det betyder, at vi kan finde lokale løsninger, og det vil vi i WWF Verdensnaturfonden meget gerne bidrage til,” siger Allan Peter Olsen, programchef for WWF’s Grønlandsprogram, og fortsætter:
”Lokale løsninger kræver lokalt samarbejde, og det er vigtigt, at vi får inddraget den næste generation, da det jo er dem, der skal leve med de beslutninger, vi træffer i dag. Derfor er vi også glade for, at H.K.H Kronprinsessen kunne deltage i vores arrangement, hvor vi sammen med børnene kunne sætte fokus på plastik i naturen og tale om, hvor plastikaffaldet kommer fra. Vi havde selvfølgelig også en god dialog om, hvordan man kan løse plastikudfordringerne i naturen, og hvilke gode vaner, man kan tillægge sig og praktisere sammen med sin familie.”
WWF Verdensnaturfonden vil de kommende år fortsat fokusere på, hvordan man kan reducere plastikaffald i Grønland. Derfor er Pipaluk Lynge-Rasmussen, der er en af medstifterne bag den grønlandske græsrods-Facebook-gruppe Plastic Not So Fantastic, der har over 4.000 medlemmer, fra 1. august ansat i WWF’s Grønlandsprogram.
Pipaluk Lynge-Rasmussen skal være projektleder i WWF Verdensnaturfondens Grønlandsprogram med kontor i Nuuk og bidrage til WWF’s igangværende plastikaffaldsprojekt, der i september måned bringer miljøorganisationen til Qaqortoq for at samle og analysere plastikaffald sammen med hollandske Wageningen University & Research. Tidligere har WWF Grønland og Wageningen University & Research også besøgt Sisimiut med samme formål.
En grønlandsk version af pressemeddelelsen er tilgængelig under 'dokumenter'.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder









Vedhæftede filer
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
To nye vandreruter sætter fokus på danske flagermus11.9.2025 12:48:22 CEST | Pressemeddelelse
I Sønderjylland har WWF Verdensnaturfonden og Dansk Flagermus Forening skabt to vandreruter, der gør danskerne endnu klogere på de fredede flagermus. Ruterne blev indviet onsdag den 10. september.
Stenrev, ålegræs, blåmuslinger og en halv million torsk skal bringe naturen tilbage i Sejerøbugten4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I ét af Danmarks største naturprojekter i havet nogensinde vil WWF Verdensnaturfonden med en række partnere genoprette havnaturen i Sejerøbugten over de kommende fem år.
3D-printede rev skaber nye levesteder for fisk i København21.8.2025 09:31:19 CEST | Pressemeddelelse
I Nordhavn får man i disse dage nye beboere, når WWF Verdensnaturfonden og By & Havn etablerer 3D-printede rev – såkaldte spunsmoduler – i havnens spunsvægge. Revene er blandt andet designet af lokale skoleelever, der også deltog i den endelige etablering onsdag den 20. august.
Enormt engagement i pindsvinetælling giver håb for presset art14.8.2025 11:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 21.000 pindsvin blev registreret i den tredje nationale pindsvinetælling, der fandt sted lørdag den 9. august. Bag citizen science-projektet står WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen med støtte fra Nordea-fonden.
Danmark tæller pindsvin lørdag den 9. august7.8.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Pindsvin er i tilbagegang over det meste af Europa, men hvor slemt står det egentlig til herhjemme? WWF Verdensnaturfonden og pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen beder danskerne om at registrere pindsvin lørdag den 9. august for at få mere viden om Danmarks pindsvin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum