Tag cyklen: Salling Group åbner gratis cykelbibliotek til medarbejdere
23.8.2022 16:37:14 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

På parkeringspladsen ved Salling Groups hovedkvarter i Aarslev er der plads til at hundrede elbiler kan lade op, mens medarbejderne passer deres arbejde. I cykelskurene har der længe været opsat ladere, så også medarbejdere med elcykler kan lade batterierne, og den årlige cykelkampagne inspirerer og motiverer til at tage cyklen - men i en travl hverdag er det en barriere, hvis man bor mere end nogle få kilometer fra kontoret.
Derfor gør Salling Group det nu endnu lettere at vælge cyklen til og sætter dermed yderligere skub i udviklingen af transportformer, der er lidt mindre belastende for klimaet.
”I Salling Group arbejder vi på mange fronter for at mindske vores klimaaftryk, og et led i vores strategi er grønnere transportformer. Samtidig ved vi fra interne undersøgelser, at mange af vores medarbejdere faktisk rigtig gerne vil cykle, men at afstand og manglende udstyr let bliver en barriere i en travl hverdag. Her er et cykelbibliotek oplagt,” siger Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group.
I cykelbiblioteket kan medarbejdere låne en cykel – med eller uden el – og finde ud af, hvilken cykel, der fungerer bedst til egne og familiens behov.
Cykelbiblioteket vil i første omgang rumme 50 elcykler, som medarbejderne frit kan låne.
Forpligtet på mindre CO2-udledning
Initiativet søsættes samme dag, som Salling Groups CEO Per Bank er medunderskriver på et commitment paper i Klimaalliance Aarhus, hvor en række aarhusianske virksomheder bekræfter deres forpligtelse til at arbejde for netop grønnere transportformer, herunder medarbejdernes transport i hverdagen.
Cyklerne bliver leveret af Salling Groups eget cykelmærke, SCO, som også står klar med et godt tilbud på elcykler til andre virksomheder i Klimaalliancen, der vil stille et cykelbibliotek til rådighed for deres medarbejdere.
”I bund og grund handler det om at gøre det så let som muligt at træffe et lidt grønnere valg i hverdagen – det tror vi på, at et cykelbibliotek med kompetent rådgivning og vejledning vil være med til. Vi har, gennem SCO, erfaring og kompetence, og derfor rækker vi også ud til andre virksomheder, der ikke har samme fordele,” siger Henrik Vinther Olesen og fortsætter:
”Det er et lille skridt, men et af mange på vejen mod grønnere transport på tværs af Salling Group: Sidste år ændrede vi vores firmabilordning, der nu kun tilbyder el- og hybridbiler, og tidligere på året åbnede vi 100 nye ladeudtag til elbiler ved hovedkontoret i Aarslev og 50 i Køge. Og i skrivende stund er vi i gang med at installere solpaneler på taget af hovedkontoret til at generere strøm til samme.”
Samtidig opsætter Salling Group i samarbejde med Clever ladestandere ved en lang række Netto, føtex og Bilka landet over, ligesom Netto Tyskland har indgået aftale med Vattenfall, der opsætter tæt på 1.000 ladeudtag ved Nettos tyske butikker.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
Salling Group indgår banebrydende samarbejde med Google2.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterhånden som såkaldte AI-agenter vinder frem, vil kunder fremover endnu nemmere kunne søge, finde og købe varer. Salling Group har ambition om at være den første danske detailkoncern til at tage del i den nye satsning på ‘agentic commerce’ i samarbejde med Googles AI univers, Gemini.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

