Dansk forskertalent udvalgt til at mødes med 20 nobelprismodtagere

Hvert år udvælges unge forskertalenter fra hele verden til at deltage i nobeltræf i Lindau i Tyskland. Gennem forelæsninger, rundbordsdiskussioner og sociale aktiviteter udveksles viden, ideer og erfaringer mellem prismodtagerne og de unge topforskere, som måske bliver fremtidens nobelprismodtagere.

Hvert tredje år har Lindau-mødet fokus på økonomiske videnskaber, og det er her, Anne Sophie Lassen sammen med 427 andre unge forskere fra 69 lande skal mødes med nobelpristagerne.

Hun er oprindeligt fra Aarhus, og flyttede efter sin studentereksamen til København, hvor hun læste økonomi på Københavns Universitet. Anne Sophie Lassen er i dag ph.d.-studerende ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School, hvor hun forsker i ulighed mellem mænd og kvinder.

”Jeg sætter meget pris på anerkendelsen, og det bliver uden tvivl en stor oplevelse. Jeg glæder mig meget til at tale med andre unge forskere fra hele verden”, fortæller Anne Sophie Lassen.

Det er ikke første gang, 30-årige Anne Sophie Lassen får offentlig anerkendelse for sin forskning. I 2021 fik hun tildelt det prestigefyldte EliteForsk Rejsestipendie som en af landets dygtigste og mest talentfulde forskere på sit felt. Det er på den baggrund, at Danmarks Frie Forskningsfond har nomineret Anne Sophie Lassen til at deltage i Lindau.

Bedre forståelse af ulighed mellem kønnene 
Anne Sophie Lassen er optaget af at undersøge, hvorfor mænd og kvinder opfører sig forskelligt, når det kommer til f.eks. uddannelsesvalg, barsel og beskæftigelse.

Ideen til hendes undersøgelse opstod, da hun oplevede, at de forklaringmodeller, hun blev præsenteret for på sit økonomistudie på Københavns Universitet om forskelle mellem mænd og kvinder, ikke var fyldestgørende.

”I barselsdebatten hører man f.eks. ofte argumentet, at man specialiserer sig i familierne, således at den, der tjener flest penge, arbejder, mens den anden tager barslen. Og den forklaring har også en prominent plads i de modeller, som jeg blev præsenteret for på økonomistudiet. Men når jeg kigger på data, er det ikke det, jeg ser. Selv i de familier, hvor kvinderne tjener mest, tager mænd ikke mere barsel end i de familier, hvor manden tjener mest”, forklarer hun.

Derfor satte hun sig for at inddrage kønsnormer i de økonomiske analyser af ulighed og på den måde bidrage til en bedre forståelse af, hvad de markante forskelle skyldes.

”Jeg tror, det er vigtigt at forstå kønsnormernes rolle for at få en bedre samtale om, hvordan vi ønsker, vores samfund skal være. Det vil f.eks. hjælpe os til at forstå, hvorfor en politik, vi tror er kønsneutral, ikke virker efter hensigten”, forklarer Anne Sophie Lassen.

Højaktuel forskning
Udover blot at deltage til konferencen i Lindau, er Anne Sophie Lassen inviteret til at deltage i en paneldebat sammen med nobelprismodtager Joshua Angrist, hvis metode hun selv har benyttet i sin undersøgelse af mænd og kvinders barselsadfærd.

”Vi økonomer har ikke samme mulighed som naturvidenskabelige forskere for at lave eksperimenter. Vi kan ikke bare fyre halvdelen af en gruppe eller sige til nogen, at de ikke må få børn alt afhængigt af, hvad vi gerne vil undersøge. Joshua Angrist har været med til at grundlægge en tilgang, hvor vi bruger ting som er sket ude i den virkelige verden og påvirker nogle mennesker men ikke andre. Når en række betingelser er overholdt, kan vi sammenligne de to forskellige grupper og sige noget om de kausale effekter. Angrists arbejde har betydet, at vi nærmer os det naturvidenskabelige eksperiment”, forklarer hun.

Anne Sophie har brugt metoden til at undersøge konsekvenser af en dansk barselsreform fra 2002, hvor man afskaffede en øremærket barsel til fædre, som havde været der siden 1998, og i stedet udvidede den delte barsel. Et emne, som med det nye EU-direktiv, der sikrer øremærket barsel til mænd, er blevet højaktuelt. 

I Anne Sophie Lassens undersøgelse finder hun blandt andet, at de mødre, der selv har haft hjemmegående mødre, tager en længere barsel end de kvinder, hvis mødre arbejdede. Ligeledes viste undersøgelsen, at hvis ens søster tog en lang barsel, tager man også selv en lang barsel. 

På den måde kan Anne Sophie Lassen konkludere, at den sidste barselsreform øgede uligheden mellem mødre og fædre. Mens privatøkonomien stort set ingen effekt har, viser undersøgelsen, at normer har stor betydning for, hvor lang en barsel nye mødre tager.  

Og netop denne viden er vigtig på samfundsplan såvel som for mødre, forklarer hun:

”I Danmark er det sådan, at 80 procent af uligheden i mænd og kvinders løn kommer, når man får børn. Så hvis vi vil have ligeløn, så er det en god ide, at vi koncentrerer os lidt mere om, hvad der sker, når vi bliver forældre”. 

Om Lindau Nobel Laureate
Lindau Nobel Laureate Meetings blev første gang afholdt i 1951.

Her møder unge forskere nobelpristagerne til rundbordsdiskussioner, foredrag og forskellige sociale aktiviteter.

Hvert tredje år afholdes Lindau Meeting on Economic Sciences. Mødet afholdes i år fra den 23. til den 27. august. Læs mere om The 7th Lindau Meeting on Economic Sciences her.

Om Anne Sophie Lassen
Anne Sophie Lassen (f. 1992) er ph.d.-studerende på Økonomisk Institut ved CBS.

Hendes forskning handler om krydsfeltet mellem ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet, herunder barsel. Hun har en kandidat- og en bachelorgrad i økonomi fra Københavns Universitet.

Hun kommer oprindeligt fra Aarhus. Læs mere her.