Ny rammeaftale sætter turbo på klima-lavbundsprojekter

Der er fuld fart på udtagning af tørverige lavbundsjorder landet over. Det gavner klimaet og projekterne er med til at opfylde den politiske Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Inden udgangen af 2026 forventer Naturstyrelsen at have sat gang i 55–60 projekter ud over de projekter, der allerede er i gang. Det samlede areal med disse projekter forventes at blive på ca. 18.500 hektar klima-lavbundsprojekter.

Når Naturstyrelsen sammen med private lodsejere og kommuner finder et lavbundsområde, der kan udtages af landbrugsdrift, går en lang række undersøgelser i gang. Det skal blandt andet undersøges, om det rent teknisk kan lade sig gøre, og om den eller de pågældende lodsejere ønsker at være med.

- Udtagning af jord er en del af de danske klimamål, og med et budget på godt 2,4 mia. kroner over de næste år, er det en opgave, der står højt på vores arbejdsplan. Derfor er jeg også glad for, at vi med det nye rammeudbud kan trække på god ekstern teknisk ekspertise til at løse opgaverne, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen.

For at opnå en høj klima-effekt, skal afvandingen ophøre, og derved bliver den nuværende landbrugsjord til våd natur efter typisk 50 -100 års afvanding igen. I mellemtiden kan jorden have ”sat sig” og der er måske kommet veje, diger, huse, ledninger, vindmøller og andet til på arealet. Tekniske forundersøgelser, som udføres af de rådgivende ingeniørfirmaer, skal afklare, hvordan et projektområde kan afgrænses, så det ikke utilsigtet påvirker de nabolodsejere, som fortsat driver landbrug, eller de tekniske anlæg, som nu ligger i landskabet. Samtidig skal ejeren af jorden være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal.

Rammeaftale med fire rådgivere
Den nye rammeaftale om rådgivning gør Naturstyrelsen i stand til hurtigere og nemmere at få den nødvendige tekniske og biologiske rådgivning, så man kan komme i mål med den store indsats om udtagning af tusindvis af hektar.

På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne bud har Naturstyrelsen vagt at tildele rammeaftalen til WSP Danmark A/S, COWI A/S, Rambøll Danmark A/S og EnviDan A/S.

Fakta
Klima-lavbundsjorde binder CO2

Mange landbrugsjorder er drænet, og når et vådområde drænes, omsættes det organiske materiale i jordbunden, fx tørv, og der udledes store mængder CO2. Når man genetablere vådområdet, stopper omsætningen af tørv, og der opbygges atter biologisk materiale som binder CO2. Derudover styrkes biodiversiteten, når man omlægger fra et areal fra landbrugsdrift til naturområde.