
Optimisme trods skuffende aflysning på hjemmebane: “I morgen skal vi ud og give den gas”

Dannebrog vajede, og tusindvis af fans var fredag mødt op i Nordhavn for at støtte hjemmeholdet, men fordi vejrforholdene mildt sagt ikke var optimale, kunne løbet ikke blive afviklet i hovedstaden.
“Jeg vil bare gerne sige tak til alle de fans, som kom for at se os i dag og fik os til at smile over hele ansigtet på trods af vejret,” siger Nicolai Sehested, der er skipper på det danske ROCKWOOL-hold.
“Desværre er det sådan, det er med sejlads. Selv på højeste niveau er er vejret bare den eneste ting, man ikke kan kontrollere. Det sker også i andre sportsgrene, at regn og dårligt vejr er skyld i udsættelser og aflysninger. Jeg er virkelig ked af, at det skete, og det er skuffende, for vi har ventet på den her dag i lang tid,” siger Nicolai Sehested og tilføjer:
“Det eneste, vi kan gøre, er at forblive positive og taknemmelige, og så skal vi ud og give den gas i morgen. Forholdene ser meget bedre ud lørdag, og vi kommer til at kunne give danskerne et rigtigt show.”
På trods af de kedelige omstændigheder formåede Sehested og resten af SailGP-flåden at underholde de mange fans med ‘fly-bys’ og andre aktiviteter, der fremviste F50’erne i fuldt flor.
Løbet starter lørdag, når de otte landshold dyste mod hinanden - tættere på land end noget andet event i SailGP-løbskalenderen. Ben Ainslies britiske SailGP-hold er blevet tvunget at trække sig fra løbet på grund de skader, som båden pådrog sig ved et uheld under træningen torsdag.
Dagen i Nordhavn startede bedre, end den sluttede. Den røde løber var nemlig rullet ud fredag formiddag, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary lagde vejen forbi ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix | Copenhagen. Her blev kronprinseparret vist rundt på tech-basen og mødte både det danske og det australske hold.
København er det fjerde ud af de 11 steder, som udgør løbskalenderen i SailGP Sæson 3. Saint-Tropez i Frankrig er næste stop, inden flåden af F50-katamaraner besøger Cádiz, Dubai, Singapore, Sydney, Christchurch og til sidst San Francisco i maj 2023.
Lørdagens løb starter klokken 15.30 ud for Oceankaj i København og sendes live på TV2s hovedkanal.
SAILGP SÆSON 3: SAMLET STILLING (efter tre events)
1 // Australien // 29 point
2 // Storbritannien // 24 point
3 // New Zealand // 22 point
4 // Canada // 22 point
5 // Danmark // 20 point
6 // Frankrig // 15 point
7 // USA // 13 point
8 // Spanien // 8 point
9 // Schweiz // 7 point
SAILGP SÆSON 3 IMPACT LEAGUE-STILLING
1 // New Zealand // 509 point
2 // Danmark // 505 point
3 // Canada // 498 point
4 // Storbritannien // 490 point
5 // Australien // 489 point
6 // Spanien // 474 point
7 // USA // 473 point
8 // Frankrig // 466 point
9 // Schweiz // 425 point
Nøgleord
Kontakter
Jonathan TurnerKommunikations- og PR-chef
Tlf:+44 7411 792736jonathan.turner@rockwool.comMia Christina GreenfortPR-konsulentHarbinger Public Relations
Tlf:+45 2720 2496mia.greenfort@harbinger.dkBilleder
Links
Information om Denmark SailGP Team

Det dansk-baserede C-25-firma ROCKWOOL Group er verdens førende inden for stenuldsløsninger med mere end 11.600 medarbejdere i 39 lande.
ROCKWOOL har indgået aftale om et tre-årigt partnerskab med SailGP, verdens hurtigste og mest tilskuervenlige kapsejlads i nogle af verdens mest ikoniske byer. Sponsoratet af SailGP og ROCKWOOL Copenhagen SailGP-kapsejlads er en enestående platform til at understøtte og udbygge den rolle, som ROCKWOOL spiller i forhold til sit engagement i bæredygtige løsninger og bekæmpelse af globale klimaændringer.
Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team
ROCKWOOL sponseret SailGP-hold vinder Impact League5.5.2023 21:46:00 CEST | Pressemeddelelse
SAN FRANCISCO, USA – d. 5. maj 2023 Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold har været gennem en utrolig udvikling frem til i dag, hvor de er blevet kåret som vindere af Impact League ved Mubadala SailGP sæson 3 Grand Final i San Francisco. I den hidtil mest intense Impact League vandt Danmark i hård konkurrence med sidste års vinder, New Zealand, der endte på andenpladsen kun fem point efter, mens det britiske SailGP-hold kom ind på tredjepladsen. Impact League blev introduceret i sæson 2 og er en rangliste, der kører parallelt med sæsonmesterskabet. Her belønner SailGP de miljøbevidste handlinger, holdene tager for at reducere deres samlede klimaaftryk og fremskynde inklusion i sejlsport. Med sejren til Danmark følger en pengesum til holdets Race For the Future-partner One Ocean Foundation. New Zealand og Storbritannien sikrer også et beløb til Live Ocean Foundation og Protect our Future. Den danske SailGP-anfører Nicolai Sehested fortæller: "Vi er glade og stolte over at vinde I
Andenplads til det danske SailGP-hold, da Singapore skruede bissen på søndag15.1.2023 13:55:52 CET | Pressemeddelelse
Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold snuppede andenpladsen ved Singapore Sail Grand Prix efter en super søndag, hvor holdet nåede deres tredje finale i sæson 3.
Dansk SailGP-hold har blikket rettet mod mere fart og mindre plastik i 202310.1.2023 12:58:15 CET | Pressemeddelelse
Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP hold og organisationen One Ocean Foundation lancerer More Speed Less Plastic. Et banebrydende initiativ, der vil omdanne holdets hæsblæsende hastigheder i SailGP-sejladserne til en innovativ løsning, der skal hjælpe med at rense, beskytte og genoprette vores hav.
Tekniske vanskeligheder satte en stopper for Danmarks håb om finaleplads i Dubai13.11.2022 21:15:00 CET | Pressemeddelelse
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL ydede en tapper indsats og indtog en femteplads i Dubai på trods af tekniske udfordringer, der betød at holdet var uden softwareforbindelse og derfor sejlede i blinde.
Med to podiepladser på dag ét har den danske båd alt at vinde ved Dubai Sail Grand Prix13.11.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL var på podiet ved lørdagens første to sejladser. Resultatet efterlader Nicolai Sehesteds mandskab, kun to point fra top tre ved pausen i Dubai Sail Grand Prix.