Red Barnet løfter sløret for de vittige værter til dette års ’Grin til Gavn’
19.8.2022 08:00:00 CEST | Red Barnet | Pressemeddelelse

Red Barnet løfter nu sløret for de to værter til det humoristiske velgørenhedsshow ’Grin til Gavn’, der starter billetsalget i dag.
Det er ingen ringere end de to bundrutinerede komikere Carsten Eskelund, der er kendt for at turnere land og rige rundt med Jan Gintberg og stille skarpt på danskernes gode ideer, samt Thomas Warberg, der har fået danskerne til at skraldgrine i underholdningsprogrammerne Stormester, Klipfiskerne og Live Fra Bremen på TV 2.
– Vi glæder os utrolig meget til 'Grin til Gavn'. Sidst vi samlede ind, kom vi tilbage med 2670 kroner i en raslebøsse. Og med al respekt for lokalområdets generøsitet, er der nu alligevel noget over at være med til at skrabe nogle millioner ind nogenlunde ligeså hurtigt. Og når det oven så i købet er sammen med gode kolleger er det bare en bonus, siger de to værter.
De vil alliere sig med creme de la creme inden for dansk standup, når de den 27. december inviterer til ’Grin til Gavn’ først i Musikhuset Aarhus og senere, når showet den 29. december vender tilbage til Falkoner Salen i København.
30-års jubilæum
I år er det 30 år siden, at danske komikere for første gang stillede sig på scenen og donerede deres tid og talent til fordel for børn i udsatte positioner. Dengang hed showet Talegaver til børn, derefter Comedy Aid og siden 2019 ’Grin til Gavn’.
– Det er intet mindre end fantastisk, at Red Barnet og nogle af landets allerbedste komikere nu for tredje gang inviterer til Grin til Gavn. Børn betaler lige nu en alt for høj pris som konsekvens af klimaforandringer, krig og stigende energi- og fødevarepriser. Tænk at kunne mødes til et godt og “velgørende” grin og samtidig gøre en kæmpe forskel for bl.a. børn ramt af krig og katastrofer, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
Overskuddet fra dette års show vil gå til Red Barnets arbejde for de børn, der har allermest brug for det, både i Danmark og resten af verden. Og der er virkelig brug for det i år, hvor ekstremt vejr har forårsaget sultkatastrofer flere steder på kloden, med krigen i Ukraine og de mange børn i Danmark, der oplever mistrivsel.
Om 'Grin til Gavn'
I 2019 overtog Red Barnet velgørenhedsshowet Comedy Aid, og i den anledning skiftede showet navn til 'Grin til Gavn – Red Barnets Comedyshow'. Siden 1993 er det populære show blevet afviklet hvert år mellem jul og nytår. Fra 1993-2008 hed showet 'Talegaver til børn'. Red Barnet har været en del af showet siden 2013.
I år løber showet af stablen tirsdag den 27. december i Musikhuset Aarhus kl. 16:00 og kl. 20.00. Torsdag den 29. december i Falkoner Salen i København, kl. 20:00. Du kan købe din billet her: https://redbarnet.dk/grin-til-gavn/
Nøgleord
Kontakter
Laurids Bæk SimonsenPressechef
Tlf:22833692labs@redbarnet.dkBilleder
Links
Information om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Mere end halvdelen af danske børn er bekymrede for krig og kriser i verden: Det påvirker nattesøvnen og lysten til at gå i skole22.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vold, krig, storpolitik og Donald Trumps ageren skaber bekymringer hos mange børn. Over halvdelen af de 9-17-årige er bekymrede eller bange for verdens alvorlige begivenheder, og det er især børn med lavere trivsel, der bliver påvirket, viser en ny undersøgelse fra Red Barnet. I en tid med et markant øget trusselsbillede skal vi sikre, at alle børn har voksne, de kan tale med om deres bekymringer.
Historisk kraftig El Niño truer med at presse millioner af afrikanske børn ud i alvorlig sult8.10.2026 10:28:48 CEST | Pressemeddelelse
De kommende måneder står vi over for en voldsom stigning i antallet af børn, der sulter i det østlige- og sydlige Afrika. Den skræmmende udvikling drives blandt andet af en særdeles voldsom El Niño. Der er omgående brug for forebyggende indsatser for at afbøde de store konsekvenser, advarer Red Barnet.
Nye Småbørnsklubber skal give flere familier en tryg start17.9.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Lauritzen Fonden har igen valgt at støtte Red Barnets Småbørnsklubber. Her kan børnefamilier i udsatte positioner blive en del af et stærkt fællesskab, mens forældrene får viden, hjælp og støtte til rollen som småbørnsforældre. Erfaringer viser, at Småbørnsklubberne har en positiv betydning for børnenes trivsel og tilbyder forældrene et fællesskab med andre familier.
Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af et øget fokus på bagsiden af børns onlineliv kommer lige så mange børn og unge galt af sted som for to år siden. To ud af tre 9-17-årige har oplevet en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år, viser en ny repræsentativ undersøgelse foretaget af Red Barnet og TrygFonden. For første gang giver undersøgelsen også et indblik i børn og unges brug af AI-chatbots og 9-12-åriges brug af platforme med en aldersgrænse på 13 år.
I dag samler omkring 8.000 danskere ind til udsatte børn i hele verden6.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sult og klimakatastrofer er en del af alt for mange børns hverdag verden over. De kommende måneders kraftige El Niño kan forværre situationen yderligere for de familier, der i forvejen er mest udsatte. Derfor går tusindvis af frivillige på gaden i dag, søndag den 6. september, for at samle ind til Red Barnets årlige landsindsamling. Der er et stort behov for livsvigtig nødhjælp, nærende mad, skolegang og beskyttelse af de mest udsatte og sårbare børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
