Energistyrelsen inviterer til informationsmøde om støtteudbud på biogas og andre grønne gasser samt metantabsregulering

Regeringen vil med ”Danmark Kan Mere II” fremrykke og øge den danske produktion af biogas, herunder fremrykke et planlagt udbud af støtte til produktion af biogas. Energistyrelsen arbejder derfor nu på at udforme udbudsbekendtgørelsen og rammerne for støtteudbuddet til biogas og andre grønne gasser.
I forbindelse med udbuddet inviterer Energistyrelsen til to informationsmøder, hvor både udbuddet og metantabsregulering vil blive uddybet. Møderne afholdes i København den 12. september og i Billund den 19. september. Det er gratis at deltage i informationsmøderne.
På informationsmøderne vil medarbejdere fra Energistyrelsen blandt andet fortælle om ansøgningskriterier/udbudsbetingelserne og processen samt give et tidsoverblik. Der er også mulighed for at stille spørgsmål til mødet eller skrive til Energistyrelsen efterfølgende. Alle spørgsmål og svar, både skriftlige og mundtlige, vil blive offentliggjort på udbudssiden.
Formålet med informationsmøderne er at give deltagerne en introduktion til kommende udbud på biogas og andre grønne gasser. Derudover vil Energistyrelsen også informere om indholdet af metantabsreguleringen og de kommende krav til begrænsning af metantab fra biogasproduktionen.
Tilmelding og program
Informationsmøde d. 12. september i København
- Tid og sted: 14.00-17.00. Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V
- Se program
Informationsmøde 19. september i Billund
- Tid og sted: 13.00-16.00. Legoland Hotel & Konference, Aastvej 10, 7190 Billund
- Se program
Tilmelding kan ske ved at skrive en mail til Laura Bøgebjerg Poulsen på lbpn@ens.dk. Angiv venligst om du ønsker at deltage i mødet i København eller Billund.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til selve mødet, men spørgsmål kan også stilles på forhånd til Rikke Busk Folkmann på rbfm@ens.dk.
Fakta
Støtteudbuddet har blandt andet til formål at tilføre mere grøn gas til gasnettet og på den baggrund reducere udledningerne i energisektoren ved at fortrænge fossil naturgas. I dag består ca. 25 pct. af gasforbruget af klimaneutral grøn gas. Det forventes – med støtteudbuddet – at andelen af grøn gas vil være på 75 pct. i 2030.
Følg med på udbudssiden, hvor vi løbende opdaterer med seneste information om støtteudbuddet til gas genereret af opgraderet biogasanlæg og/eller e-metananlæg og injiceret i det danske gassystem.
- Aftalen om støtteudbud til grøn gas skal hjælpe med at sænke støttebehovet og bidrage til en reduktion af drivhusgasudledningerne med ca. 0,2 mio. ton CO2e i 2025 og 0,7 mio. ton CO2e i 2030.
- Byderne skal konkurrere om at producere grøn gas til gasnettet med det mindst mulige støttetillæg.
- De støtteberettigede gasser i første udbud er opgraderet biogas og e-metan produceret med CO2 fra opgraderingsanlægget tilført grøn brint.
- Støttemodellen er baseret på fast pristillæg, hvilket giver fuld budgetsikkerhed for staten.
- For at undgå unødig støtte er der et støtteloft ved ekstraordinært høje gaspriser på 120 kr./GJ.
- Der er planlagt i alt seks udbudsrunder frem mod 2030, og støtten fra hvert udbud løber i 20 år. Til første udbudsrunde er der afsat 4 mia. kr., hvilket udgør knap 30 pct. af den samlede pulje på ca. 13 mia. kr.
- Efter første udbud foretages en evaluering, og på den baggrund skal der, forud for senere udbudsrunder være en politisk drøftelse om evt. ændringer af udbudsdesignet og om, hvorvidt den økonomiske ramme bør omprioriteres i lyset af den teknologiske udvikling, markedsprisernes udvikling m.v.
Kontakt
Kristian Havskov Sørensen, chefkonsulent, Energistyrelsen: krha@ens.dk
Rikke Busk Folkmann, fuldmægtig, Energistyrelsen: rbfm@ens.dk
Kontakter
Ellen HougaardPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 50 43ekhd@ens.dkLaura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkBilleder
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren15.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen beder olie- og fjernvarmesektorerne om at skærpe opmærksomheden på sikkerheden ved deres anlæg og hæver beredskabsniveauet til GUL. Det er samme niveau som i øvrige dele af energisektoren. Skærpelsen sker på baggrund af det generelle trusselsniveau for cyberangreb og fokus på risikoen for fysisk sabotage.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum