Political Festival of Europe

Letlands velfærdsminister gæster Danmark for at diskutere mindsteløn på Political Festival of Europe

Del
I næste uge genstarter debatten om en europæisk mindsteløn på Political Festival of Europe, som afholdes for første gang den 25. til 28. august i Mariager. Her møder den lettiske minister, Gatis Eglītis, Krifas formand, 3Fs næstformand på faglig transport og CSCE's direktør til debat.

De nordiske lande har tradition for et velfærdssystem, hvor der er forhandling mellem arbejdstagere og arbejdsgiver med hjælp fra fagforeninger. Dette er ikke tilfældet i andre europæiske lande. EU har derfor iværksat et omfattende arbejde med at regulere arbejdsmarkedet, for at sikre at alle i Europa arbejder under ordentlige vilkår. Dette har skabt debat i Danmark, da de danske fagforeninger er uenige om, hvor meget EU skal have indflydelse på området.

”Noget, vi blandt andet er meget optaget af i Krifa, er den lovbestemte europæiske mindsteløn, hvor holdningerne mildt sagt er delte herhjemme, og hvor vi i Krifa arbejder for, at den bliver en realitet til gavn for de arbejdende fattige i EU,” siger Eik Dahl Bidstrup, Formand i Krifa.

”Det er sjældent set, at et EU-direktiv har skab så bred en debat som EUs forslag om passende mindstelønninger. Det er sundt med debatten, og jeg glæder mig over, at vi nu får muligheden for at få nye perspektiver med, når den lettiske velfærdsminister tager emnet op på Festivalen,” lyder det fra Stine Bosse, Formand for Political Festival of Europe.

Som en del af Festivalens tema, Business, møder Gatis Eglītis (Letlands velfærdsminister), Eik Dahl Bidstrup (formand, Krifa), Ole Nors Nielsen (næstformand på faglig transport, 3F), og Benjamin Sibille (direktør og stifter, Collectif pour un service civique européen) hinanden til debat modereret af Jakob Nielsen (Chefredaktør ved Altinget).

Debatten finder sted fredag d. 26. august kl. 16.00-17.00 i Mariager på Europe Stage.

Business er et gennemgående tema i Mariager

Political Festival of Europe er bygget op omkring i alt syv temaer, der danner grundlaget for Festivalens indhold i år. Foruden business er temaerne demokrati, klima, kultur, udenrigspolitik, sundhed og teknologi.

Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier og i det månedlige nyhedsbrev.

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe er samlingspunktet for den europæiske debat og finder sted første gang den 25.- 28. august 2022 i Mariager. Her vil publikum opleve en lang række debatter mellem europæiske borgere og beslutningstagere om nogle af de mest presserende spørgsmål. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor besøgende kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa. Vores styrke i Europa ligger i vores mangfoldighed, men vi har brug for et sted, hvor vi kan mødes og diskutere Europas fremtid - det er derfor, vi skaber Political Festival of Europe.

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye