Dyrenes Beskyttelse vil have tilsyn med millioner af opdrættede fisk
17.8.2022 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

For at se dette indhold fra pxl.host, så skal du give din accept på toppen af denne side.Når Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger i dag kommer på kontrolbesøg hos landmanden, så kontrollerer de, at reglerne for dyrevelfærd overholdes. Sådan er det ikke for opdræt af fisk – her er ingen velfærdstilsyn. Og det er et kæmpe hul i lovgivningen, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Nyeste forskning viser, at fisk er højt udviklede, sansende væsener, der er i stand til at føle lidelse og smerte. Derfor bør man som en helt naturlig ting også føre kontrol med fisks velfærd. Der bør også være artsspecifikke regler for opdræt, der beskytter fisk mod lidelser, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, har bekræftet, at fisk er sansende væsener i et i svar på Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Alligevel er det kun de få økologiske fisk – ca. to procent af omkring 50 millioner opdrættede fisk - der foretages velfærdstilsyn på i Danmark
Ny strategi løfter næppe fiskevelfærden
Udmeldingen fra Dyrenes Beskyttelse kommer som reaktion på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris nye strategi for dansk akvakultur er sendt i høring.
I strategien skriver ministeriet blandt andet, at målet er, at ”den danske akvakultursektor fortsætter den bæredygtige vækst i produktionen”. Men der nævnes ikke noget om, hvordan den ansvarshavende myndighed vil sikre velfærden for de mange millioner dyr. Dyreværnsforeningen mener, at strategien bør få fiskevelfærden frem i lyset.
”Med den nuværende situation for akvakultur, ved vi reelt meget lidt om, hvordan fiskevelfærden er. Tilsyn løser ikke i sig selv alle dyrevelfærdsproblemer, men det gør en forskel og er grundlaget for diskussionen om det gode dyreliv. Derfor er det uacceptabelt at fortsætte produktionen af fisk uden et statsligt tilsyn,” siger Nicolaj Lindeborgh.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at manglende viden kan bruges som undskyldning.
”Ministeriet undskylder sig med, at der stadig ikke er lavet nok forskning i hvilke artsspecifikke behov, de forskellige fiskearter har. Men man kan nøjes med at kigge til vores nabolande, for eksempel Norge, hvor man allerede har udviklet relevante velfærdsparametre” siger Nicolaj Lindeborgh.
Der kan komme større tryk på fiskene
Ministeriet lægger i deres udspil vægt på, at en langt større andel af den danske produktion af fisk skal ske i recirkulerede anlæg på land. Recirkulerede anlæg har typisk langt højere tæthed af fisk end både traditionelle dambrug og havbrug. Det gør kun behovet for tilsyn større, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Akvakulturplanen lægger op til at produktionen bliver mere intensiv og kommer længere væk fra det naturlige. Det er i sig selv en bekymrende udvikling, som vi har set volde problemer for dyrevelfærd for andre dyrearter. Når det tilmed sker, uden at man har en plan om at føre tilsyn med dyrevelfærden, så spilles der hasard med dyrevelfærden”, advarer Nicolaj Lindeborgh.
Den kommende akvakultur-strategi skal efter planen træde i kraft i år og gælde fem år frem.
Billeder

Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Seks tidligere galdebjørne ankommet til Knuthenborg efter historisk redningsaktion19.6.2026 12:15:56 CEST | Pressemeddelelse
Fra små bure til 23.000 kvadratmeter skov: Efter årtier som galdebjørne og et trangt liv bag tremmer får seks af Sydkoreas tidligere galdebjørnene nu adgang til natur, plads og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd i Knuthenborg Safaripark.
Sankt Hans-bål er en dødsfælde: Flyt bålet og red dyrene fra flammerne18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne samles rundt om i landet for at synge midsommervisen ved sankthansbålet, kan det have fatale konsekvenser for dyr, der har taget ophold i bunken af kvas. Det er dyr som mus, pindsvin, fugle og katte, der hvert år søger skjul i bålmateriale, og flere når ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent.
Dit skrald kan koste dyreliv15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskers efterladte affald ender hvert år som livsfarlige fælder om halsen, benene og næbbet på vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at tage deres skrald med sig og hjælpe med at forhindre unødig lidelse i naturen.
Ny leder på Nordjyllands Internat har 13 års erfaring med nødstedte dyr15.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nicoline Kolind har været med fra begyndelsen på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Nu skal hun stå i spidsen for dyreinternatet, der har vokset sig markant større og i 2025 fandt nye hjem til 1.685 dyr.
Dyrenes Beskyttelse: Regeringsgrundlag kan blive det gennembrud, grisene har skreget på2.6.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Stop for ekstrem avl, stop for halekupering og krav om mere plads og rodemateriale er præcis dét, Dyrenes Beskyttelse har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med dyr og natur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
