Region Sjælland kontakter patienter som har fået amputation
Region Sjælland har i dag og i går haft gode og konstruktive møder med Styrelsen for Patientsikkerhed i forlængelse af undersøgelsen fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) om niveauet af benamputationer og forebyggende karkirurgiske indgreb i de enkelte regioner.
Selvom Styrelsen for Patientsikkerhed har udtrykt tilfredshed med Region Sjællands handleplan fremadrettet, er der dog også udtrykt bekymring for, hvordan man vil gennemgå patientforløbene og finde patienter, som kunne være blevet unødigt amputeret. Samme bekymring har blandt andet Diabetesforeningen og Amputationsforeningen givet til kende. Region Sjælland har ligeledes været i dialog med Patienterstatningen og de øvrige regioner. Derfor justerer Region Sjælland nu på handleplanen.
Tryghed er afgørende
Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, slår fast, at patienternes tryghed er altafgørende.
- Den her sag har vores fulde opmærksomhed, og vi lytter naturligvis, når patientforeninger og Styrelsen for Patientsikkerhed rejser bekymring. Vores fælles fokus er, at der skal være tryghed for patienterne. Det er altafgørende. Vi har helt fra start i Forretningsudvalget også været åbne for, at der kan blive behov for at justere på vores handleplan. Det vil vi også være fremover, hvis der viser sig behov for flere initiativer til opfølgning, siger Heino Knudsen.
Gennemgang af patienter
Region Sjælland udvider nu antallet af patientforløb, som skal gennemgås.
Det betyder, at regionen nu vil gennemføre gennemgang af patientjournaler i perioden 2019-2021, som er den del af den perioden 2016-2021, hvor den største variation mellem regionerne ses i RKKP-undersøgelsen.
Regionen vil begynde med at se på borgere, hvor man ud fra en faglig vinkel vurderer, at sandsynligheden for fejl er størst. Region Sjælland vil løbende drøfte resultaterne af undersøgelserne med Styrelsen for Patientsikkerhed.
Region Sjælland holder også fast i en tværsektoriel gennemgang af 80 patientforløb i regionens sundhedsklynger. Det er et godt udgangspunkt for læring og dermed optimering af den fremadrettede indsats på området.
- Vi har haft fokus på, at vi i Region Sjælland særligt har behov for at kortlægge de fulde patientforløb og ikke kun dele af patientforløbene. Netop fordi vi har en særlig udfordring med at få patienterne ind i behandlingsforløb tidligere. Derfor vil vi fortsat i samarbejde med kommuner og almen praksis gennemgå et antal patientforløb, så vi fællesskab kan sikre et fortsat mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor tidlig forebyggelse er en meget vigtig del af indsatsen, siger Jesper Gyllenborg, koncerndirektør i Region Sjælland.
Brev til patienter
Region Sjælland vil udsende et brev til alle patienter, som har fået foretaget en amputation fra 2016 frem til i dag, hvor regionen informerer om, at de kan kontakte Region Sjællands uvildige patientvejledning for at få rådgivning og om deres mulighed for at søge erstatning hos Patienterstatningen, hvis de mener, de er blevet fejlbehandlet.
Region Sjællands patientvejledning kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet 8-20 på tlf. 7015 5001
Kontakter
Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkInformation om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nyt samarbejde sætter fuld fokus på social ulighed i sundhed på Sjælland6.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et ambitiøst samarbejde går organisationen Social Sundhed, Region Sjælland og Steno Diabetes Center Sjælland sammen med Køge Kommune for at sikre større social lighed i sundhed på Sjælland. Ingen skal falde mellem to stole i kontakten med sundhedsvæsenet.
Vores sundhed og trivsel kommer under lup4.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 38.000 borgere bliver i disse dage spurgt om deres sundhed og trivsel i en stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Nu flytter patienterne ind3.2.2025 13:09:37 CET | Pressemeddelelse
I denne uge tages nyt afsnit i brug på Psykiatriens topsikrede enhed Sikringsafdelingen i Slagelse
Digitale borgermøder giver de unge en stemme i kollektiv trafik20.1.2025 10:05:15 CET | Pressemeddelelse
Når unge i Region Sjælland hver dag fylder over halvdelen af sæderne i busser og tog, er deres oplevelser med den kollektive trafik afgørende for fremtidens løsninger. Men de unge deltager sjældent i klassisk borgerdialog, og derfor har politikerne i Region Sjælland valgt at afprøve en ny tilgang: Digitale borgermøder.
Spadestik til et stærkt akutsygehus i Nykøbing F.15.1.2025 15:39:58 CET | Pressemeddelelse
- Det er et vigtigt spadestik. Vi styrker akutsygehuset i Nykøbing Falster og sikrer det for fremtiden, fastslår regionsrådsformand Trine Birk Andersen, der med en gravko satte gang i byggeriet af en ny sengebygning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum