Klimavalg: Flertallet af danskerne er ikke villige til at betale ekstra for at reducere klimaforandringerne.
Analysens hovedkonklusioner
- Eftersom ens klimaaftryk er relateret til ens socioøkonomisk forhold, så er nogle af de mest informerede og bekymrede over klimaforandringerne også dem der har det største fodaftryk.
- ”Mere holdning end handling”-segmentet er navnet på dem der er bekymrede for klimaforandringerne, og siger de er villige til at gøre noget ved det, men har nogle af de højeste forbrugsbaserede emissioner. Denne gruppe er kendetegnet ved at have de ”rigtige” holdninger, men den forkerte adfærd. Der er flere højtuddannede, og folk med højere indtægter i denne gruppe.
- De fleste mener, at politikerne og virksomhederne har det største ansvar, men de hverken stemmer efter det eller påvirker virksomhederne igennem deres forbrug.
- De unge er de mest bekymrede og villige til at gøre noget for klimaet, deres modsætning er de +65 årige hvor en større andel mener at de observerede klimaforandringerne er udtryk for naturlige variationer og for hvem de økonomiske besparelser på el og varme er vigtigere end co2 reduktionen.
- Det bæredygtige valg kræver en større indsats af forbrugerne, som også føler at de mangler viden og vejledning for at foretage bæredygtige valg. Desuden skal det give mening på det personlige plan.
- Flertallet af danskerne er ikke villige til at betale ekstra for at reducere klimaforandringerne. Hvis der bliver lagt en co2 afgift på hvad der vil svare til USD 100 per tons co2 på henholdsvis kød, benzin eller varme vil mellem 30-40% være villig til at betale det.
- Villigheden til at betale en co2 afgift på fly er på over 50%. Forklaringen kan være at det langt fra er alle danskere der flyver. Afgiften skal med andre ord betales af andre.
- Forbrugerne kan være med til at skabe en forandring igennem et bevidst tilvalg eller fravalg af produkter. 41% svarer at de kan forestille sig at fravælge en virksomheds produkter i fremtiden, hvis virksomheden udledte meget CO2. Det er imidlertid kun 27% der har gjort det indenfor det sidste år. 27% er dog stadig meget højt og indikerer, at det er noget virksomhederne bør være opmærksom på, da det kan være med til at forrykke markedsandele.
Download den fulde rapport herunder.
Kontakt for analyse: Martin Kruse, Instituttet for Fremtidsforskning: +45 30651104 mkr@cifs.dk
Kontakt for metode: Martin Lysemose Hoffmann, Epinion: +45 22869027 mlho@epinionglobal.com
Vedhæftede filer
Links
Information om Instituttet for Fremtidsforskning
Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig fremtidstænketank - grundlagt i 1969. Vi inspirerer og udruster individer og organisationer, beslutningstagere og befolkningen til at tage beslutninger om fremtiden i dag.
Følg pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning
Ny undersøgelse viser: Danske topledere forventer en usikker fremtid24.10.2024 14:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Toplederbarometer 2035: Selvom de seneste 10 år har været præget af store omvæltninger med pandemi, krig, politiske rystelser og stigende energipriser, forventer et flertal af danske topledere endnu større usikkerhed over de kommende 10 år. Det viser en ny undersøgelse om danske toplederes fremtidsperspektiver foretaget af Instituttet for Fremtidsforskning og Center for Ledelse.
Ny rapport: Danmark ligger helt i bund i behandlingen af tredjehyppigste dødsårsag9.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL – også kendt som kronisk bronkitis) påvirker hvert år mellem 300 millioner og 400 millioner mennesker verden over med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Sygdommen er således den tredjehyppigste dødsårsag i Verden og forventes at koste verdensøkonomien over 4 billioner dollars frem mod 2050. Det viser en ny rapport, forfattet af Instituttet for Fremtidsforskning i forbindelse med lanceringen af et dataværktøj, Respiratory Health Initiative, der indekserer forebyggelses- og behandlingsindsatsen på tværs af 34 lande.
Ny Epinions-undersøgelse: Danske vælgere er trætte af politikernes kortsigtethed18.12.2023 11:42:02 CET | Pressemeddelelse
København, December 2023. 73 % af danskerne mener, at politikerne tænker for kortsigtet og 82 % af danskerne mener, at politikernes beslutninger er lappeløsninger, som ikke er holdbare de næste 10-20 år. Det viser en ny Epinions-undersøgelse, som tænketanken Instituttet for Fremtidsforskning kan præsentere i denne uge.
Ny bog: Medarbejdere vil uundgåeligt blive mere uafhængige af kontoret3.10.2023 14:58:52 CEST | Pressemeddelelse
En ny e-bog fra Instituttet for Fremtidsforskning om fremtidens kontorarbejdsplads fastslår, at udviklingen forventeligt vil bevæge sig mod stadig større muligheder for, at medarbejderne kan arbejde mere frit og uafhængigt af tid, sted og rum. Den store underliggende udvikling er drevet og muliggjort af digitalisering. Med mulighed for at arbejde – og ikke mindst samarbejde – digitalt følger mere fleksibilitet. Instituttet for Fremtidsforskning har skrevet "Hybrid Workplace 2033" med input fra Dansk HR, Dansk Facilities Management, Dansk IT og Microsoft Danmark.
Ny Fond vil transformere globale sundhedssystemer22.5.2023 15:34:06 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med den 76. Verdenssundhedsforsamling mødtes professor i globale sundhedssystemer ved Harvard University, Rifat Atun, sammen med Copenhagen Institute for Future Studies (CIFS), Microsoft, Roche og Siemens Healthineers for at annoncere etableringen af Movement Health Foundation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum