Kiosk på Frederiksberg bugnede af ulovlig tobak

Over 400 pakker snus, ulovligt udstyr til at ændre smag eller duften af tobak, tobak uden lovpligtige danske sundhedsadvarsler. Listen over overtrædelser var lang, da Sikkerhedsstyrelsen i tirsdags var på uanmeldt kontrol i en kiosk på Frederiksberg.
Tilsynet var dog ikke helt tilfældigt. Kiosken var nemlig tidligere politianmeldt for overtrædelse af tobaksloven. Det fik Sikkerhedsstyrelsen til at planlægge et kontrolbesøg:
- Når vi først én gang har konstateret, at der bliver solgt ulovlige produkter, så bestræber vi os på at lave opfølgende kontrolbesøg. Man skal ikke tro, at man bare kan fortsætte med at lange ulovlige tobaksprodukter over disken, fordi man tidligere har haft besøg af os, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Søren Assenholt Muff.
Under kontrolbesøget kunne den tilsynsførende konstatere, at der var tale om et stort antal ulovlige tobaksprodukter. Det blev derfor nødvendigt at tilkalde assistance fra Københavns Politi, der stod for at beslaglægge de store mængder snus og tobaksprodukter uden danske sundhedsadvarsler.
Udover de mange ulovlige tobaksprodukter, var der i kiosken også mange forskellige e-cigaretprodukter til salg. Produkterne var lovlige i sig selv, men da butikken ikke er registreret til salg af e-cigaretter eller e-væsker, som loven kræver, måtte den tilsynsførende notere endnu en overtrædelse.
Der venter nu Frederiksberg-kiosken et juridisk efterspil, da Sikkerhedsstyrelsen vil politianmelde ejeren for ulovligt salg, overtrædelse af tidligere forbud samt manglende registrering som e-cigaretforhandler.
Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrollen med tobaksprodukter og e-cigaretter på vegne af Sundhedsministeriet.
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


